Bornholm for fred

Hellere freds- end kamptropper, mener Kristian Kirk Mailand.

Regeringen opretter et nyt regiment på Bornholm, og det er der rigtig mange reaktioner på. En gymnasieelev, født og opvokset på øen, sagde prompte: Hvor er det uhyggeligt!

En sigende reaktion

Det er meget rigtigt, og det er en sigende reaktion fra en generation, som ellers kun er vokset op på en meget fredelig (og nok også lidt kedelig) ø.

Og ved dette uhyggelige hygger vi os så også lidt over, at det trods alt betyder flere arbejdspladser og mere aktivitet på Bornholm.

Vi må dog ikke glemme baggrunden. Vi må håbe på og være stærke i en mellemfolkelig overbevisning om, at der er tale om et midlertidigt og kort militærfagligt behov for et stort klassisk forsvarsregiment på Bornholm.

På sigt må målet være, at Almegårds Kaserne igen er leverandør af fredstropper, ikke kamptropper. Altså igen mere i retning af global opklaring, kontrol, sikring og mindre i retning af afskrækning, forpost og stødpude.

Putin er ikke Rusland

Putin er ikke Rusland. Russere er ikke Putin.

Den særlige rolle, som Bornholm har i forholdet til Rusland, er et fredsaktiv, som vi skal være klar til at aktivere og presse på for at fastholde. Det er ikke nu, men gid det bliver snart.

Ja, så snart det rummer en mulighed, skal vi gå fredens vej. Vi skal hellere turde drømme om at have hundrede unge russere på kultur- og uddannelsesudveksling frem for hundrede soldater ekstra på Almegårds Kaserne.

For fredens skyld og for de kommende generationer.