Inden for byggebranchen er det bl.a. afgørende at have adgang til en stærk erhvervsservice, der kan hjælpe med at navigere i en kompleks og hurtigt forandrende verden. Uanset om det er miljøkrav, digitalisering og AI eller andre udfordringer, så spiller BCB en central rolle i at klæde virksomhederne på til fremtiden.
Bundplacering
Bornholm har de seneste år haft bundplacering i Dansk Industris årlige måling af den lokale erhvervsvenlighed.
Det er simpelthen ikke godt nok, og det er yderligere bekymrende, at kommunalpolitikerne ikke har en større forståelse for, at stærkt erhvervsliv er en forudsætning for de skatteindtægter, der skal finansiere den borgernære kommunale service.
Uden en velfungerende erhvervsservice vil det være vanskeligt for mange virksomheder at vokse og udvikle sig og dermed bidrage til øens økonomi. Derfor vil jeg kraftigt anbefale, at besparelsen tages af bordet således at initiativ, iværksætteri og virkelyst fortsat er krumtappen i udviklingen af vores dejlige ø.