Vandring på Hammerknuden med græssende får, kongestol og kælderhals

Vandring på Hammerknuden med græssende får, kongestol og kælderhals
Græssende får på Hammerknuden. Foto: Søren P. Sillehoved
Lørdag 29. maj 2021 • 11:32
Af:
Søren P. Sillehoved
Lørdag 29. maj 2021 • 11:32

NATUR

Sidste uge sluttede stafetvandringen øen rundt ad kyststierne ved Hammerhavnen. Derfor begynder den næste samme sted, og denne vandretur går herfra rundt om hele Hammerknuden og ender i Sandvig. Strækningen er en af øens smukkeste, måske den flotteste i hele landet, med alle sine imponerende udsigter. Turen er på cirka fem kilometer og varer to-tre timer. Der afgår bus fra Sandvig mod Hammershus og Sænevej, som ender ved Hammerhavnen.

Værd at vide: Gennem middelalderen var bugten ved Hammerhavnen en vigtig anløbsplads for Hammershus. En rigtig havn blev først anlagt i 1891 til Hammerens Granitværk. Den tyske ejer ville levere granit til anlæg af Kieler Kanalen og tyske Østersøhavne. På et tidspunkt arbejdede der 800 mand. Fra nærliggende stenbrud blev der leveret granit, der blandt andet blev forvandlet til Nationalmuseets søjlegange og Carlsbergs fire elefanter i Valby, samt store mængder brosten og kantsten. På et tidspunkt var værket det mest moderne i Europa. Samtidig opfandt den tyske ejer faldhamre og tog patent på dem. Faldhamrene stod i en stor hal, hvis bagside af kløvet granit stadig ses i skrænten. På grund af 1. Verdenskrig måtte den tyske ejer afhænde granitværket. Senere kom der danske ejere, men aldrig i samme omfang. Efter 2. Verdenskrig svigtede efterspørgslen på granit. En kort overgang knuste værket granit til skærver, men ophørte helt i 1973.

Opalsøen og Hammersøen set oppefra de stejle klipper. Foto: Søren P. Sillehoved

En omvej værd

Ønsker man at se det store stenbrud, følges stien over skrænterne mod højre. Kort efter ses det store stenbrud, der senere blev til en sø, der grundet sin grønne farve blev kaldt Opalsøen. Der er 20 meter til bunden fra søens overflade. Den nærliggende Hammersø er en vandfyldt sprækkedal på 14 meters dybde.

Man går retur til kysten og vandrer en etage højre op. Da Hammerknuden bliver afgræsset af får, geder og køer, må man ind gennem en låge i hegnet og igen vandre opad. Derefter starter stien langs kysten, der er identisk med den gamle redningssti. Herfra ses smukke udsigter mod Hammershus og den dramatiske vestbornholmske kyst.

Bevoksningen langs stien består af gamle hyldetræer, slåen og ener med et bunddække af revling og lyng. Senere ses lodrette klippesider med mange fugle. Fuglefjeldet hedder ”Kongestolen” med ynglende alke og lomvie. Nordens svar på sydens pingviner. Måske opdages en flyvende vandrefalk eller sorte skarver. Senere passerer stien et åbent område med mange rugende sølvmåger, der helt har vænnet sig til mennesker.

Kælderhalsen er navnet på et sted, der ligner nedgangen til en kælder. Det skyldes forvitring af blødere granit. Foto: Søren P. Sillehoved

Kælderhalsen

Kælderhalsen er navnet på en mærkelig klippeformation med en smal bro over et hul, der ligner nedgangen til en kælder. Den er opstået af blødere mineralers forvitring, hvor den robuste røde hammergranit er broen. Fænomenet kan ikke ses fra stien, men hvis man efter sølvmågekolonien følger sporet til venstre, kommer man til den. Derfra er der en smuk udsigt over den forrevne klippekyst.

Tilbage på kyststien fortsætter man til venstre. Efter en kort opstigning i et sandet område kommer man frem til en sprækkedal med navnet Lindedalen. Mod højre fører en lidt besværlig sti op til Hammer Fyr fra 1871, opført på en 84 meter høj bakketop.

Salomons Kapel blev anlagt til et sildemarked i 1300. Foto: Søren P. Sillehoved



Mod Salomons Kapel

Man fortsætter ad stien langs kysten, hvor det både gå op og ned. Nogle gange 40 meter over havets overflade og senere langs med havet. Overalt er der smukke udsigter, især når lyngen blomstrer i juli og august. Senere ses en ruin fra 1300 kaldet Salomons Kapel. Kapellet blev opført i forbindelse med de store sildemarkeder og består af en lang bygning af groft tilhugget granit med brokker af munkesten. Våbenhuset er bedst bevaret. En nærliggende naturhavn kaldes ”Kragkås”. Navnet skal betyde kroens havn. Der har således både været en kro og et kapel og sikkert mange små huse med tage af tang. Måske begyndte fiskerlejet Allinge her, men flyttede senere til det nye sted på den anden side af kysten. Det kan skyldes en ændring af vindforholdene, for ved kraftig vestenvind er der læ i Allinge. En sandflugt i 1700 skabte store klitter og slørede fortiden.

Fra den nærliggende Ørnevig fører en sandet sti op i højderne mod Hammer Fyr, kaldt Sandhammeren.

Hammer Odde Fyr

Stien langs kysten forsætter nordpå, og man passerer en ældre skanse. Derefter må gå gennem en låge i hegnet for at følge stien til øens nordligste punkt. Her blev i 1895 anlagt Hammer Odde Fyr til afløsning for Hammer Fyret, som havde en forkert placering. Skibene kunne ikke se lyset fra det højtliggende fyr når det var tåget og havgus. Den nye Hammer Odde Fyr blev bygget 20 meter over havet.

Det fungerer stadig med fyrmester, og der er boliger til personalet. Fyrreskoven er plantet for at give læ. Ved siden af fyret er der en skanse med en dekorativ kanon. Hegnet skal holde fårene væk fra haverne.

Sølvmåger på klippesiderne. Foto: Søren P. Sillehoved

Fugletræk på Hammeren

Både forår og efterår kan der iagttages et stort fugletræk fra odden. Især ved nordvestlige vinde. Det er ikke kun trækkende ænder og gæs, også traner og rovfugle samt drosler, svaler og duer. Der kan være dage med mange trækfugle og dage uden, det kommer an på vejret.

Fra Hammer Odde Fyr til Sandvig er stien asfalteret. Der passeres flere gamle skanser, og på højre side af vejen ses en sten med et minde om skoleskibet Københavns forlis i 1928. Tre besætningsmedlemmer var fra Bornholm. Læg mærke til den lave skærgård på denne side af Hammerknuden og kontrasten til de stejle klipper på den modsatte side. Under den sidste istid kom isen fra øst og hamrede ind på øens østkyst. Bagefter gled den små blød karamel over ”bjerget” og faldt i vandet, derfor er der stejle klipper mod vest.

På lang afstand ser man den hvide sandstrand i Sandvig og bag den de store hvide hoteller. De fleste er bygget omkring 1900 for velhavende tyske turister, der nød solen, vandet og drak det helsebringende vand fra en nærliggende radiumkilde. Det samme vand indeholder radon, som i vore dage regnes for farligt, men sådan skifter tiden. For enden af vejen passeres på ny en låge i hegnet ved den store parkeringsplads. Her slutter dagens vandretur.

God tur. Næste stafetvandring er fra Sandvig til Allinge ad den gamle jernbane til helleristningerne på Madsebakke.

FÅ ABONNEMENT