På gårsdagens kommunalbestyrelsesmøde sagde René Danielsson følgende under punkt 3:
– Og så har jeg godt set, at ungdomsformanden for Venstre, der har brokket sig over, at vi ikke har inddraget dem i placeringen af det midlertidige ungdomshus. Der må jeg bare sige: Nej, det har vi ikke. Jeg tror ikke, de havde fundet deres ben at stå på endnu, hvis de havde været med.
Kommentaren er faldet formanden for ungerådet, Nicklas Stenbye, for brystet. Han mener nemlig ikke, at det er relevant, at han er aktiv i Venstre, idet ungerådet er upolitisk.