Det er chaufføren, der afgør, om der er plads og det vil fortsat ikke være tilladt at medbringe cykler i bybusserne.
Fra den 1. juli 2024 kan kunder, der har købt cykelbillet i perioden 2021 til den 30. juni 2024, få deres tilgodehavende betalt, såfremt man har ubrugte cykelbilletter til købspris på enten 25 kroner eller 27 kroner. I så fald skal cykelbilletten indsendes eller afleveres til BAT sammen med et refusionsskema, som man kan finde på BATs hjemmeside, hvor man i øvrigt også kan læse mere om refusion af ubrugte cykelbilletter. Man kan også få mere information ved at ringe til BAT.