RVV-direktør: Købsprisen er den største knast

Rønne Varme A/S vandt torsdag voldgiftssagen over Bofa, men i den parallelle sag mod Bornholms Energi og Forsyning (Beof) – et andet kommunalt ejet selskab – ser den juridiske sejr fra juni ikke ud til at få nogen varig økonomisk gavn for Rønne Varme. Med henvisning til varmeforsyningsloven har Beof lagt det tabte beløb oven i fjernvarmetaksterne i indtil videre 2020 og 2021.

– Det støder min retsfølelse en lille smule, hvis man kan gennemgå en voldgiftssag og tabe den så tydeligt, som de gjorde, og så bagefter sige, ”nå, vi tabte, men så opkræver vi pengene næste år”, siger Erik Steen Andersen, direktør i Rønne Vand og Varme, om de varslede prisstigninger, som Rønne Varme lægger over på kundernes regninger.

Han er en af ugens hovedpersoner i den ophedede fernvarmedebat. Da Bornholms Tidende besøger ham på hans kontor, har han få minutter tidligere fået besked om den juridiske sejr over Bofa og Bornholms Regionskommune.

– Vi havde jo gensidigt over 1.000 siders materiale, tre dages vidneafhøringer, en højesteretsdommer, en professor dr.jur. og en advokat med speciale i energiret, som skriver en dom på 76 sider. Mange mennesker har brugt meget tid på det her, siger fjernvarmedirektøren om Beof-versionen af voldgifssagen, som Rønne Varme i juni fik totalt medhold i. Fra 2020 skal Rønne Varme købe varmen til 161 kroner per gigajoule hos Beof – næsten 100 kroner mere end i år, hvor særlige forhold fra voldgiftssagen dog gør sig gældende. For de næsten 7.000 varmekunder i Rønne-området resulterer takststigningerne i gennemsnitlige prisstigninger på 47,8 procent.

Som et modtræk arbejder Rønne Varme på at bygge eget varmeværk. Rønne Varmes har sendt kommunen en ansøgning om at opføre et værk, der kun skal producere varrme.

– Vi vil ikke lave en el-produktion, for det er der ikke brug for på Bornholm. Der er brug for en nødproduktion, men ikke en elproduktion som sådan. Så det at ombygge et kulkraftværk, der var 20 år gammelt på det tidspunkt, syntes vi, var forkert. Vi pegede på geotermik og en ren træflis-varmeløsning, mens man skulle lade det eksisterende værk stå som nødværk. Man ville ikke engang undersøge det eller høre på os. Og an gjorde det samtidig med, at man regnede med, at vi skulle betale 90 procent af investeringen. Engang imellem tænker vi over, hvordan man kan sidde i et bestyrelseslokale og træffe en beslutning om at bruge 135 millioner kroner af bornholmernes penge, velvidende at de, der skal komme med 90 procent af dem, lige har sagt, at de ikke vil være med. Det er da gambling. Det er det eneste centrale værk i Danmark, der er blevet ombygget uden at have en aftale med varmesiden først.

I har nu to gange fået bekræftet af voldgiftsretten, at I var på den rigtige side lovmæssigt. Men når du fortæller, at værket stort set aldrig bruges til el-produktion i dag, fordi man køber strømmen andre steder, taler det vel for, at I skulle betale en vældigt stor del af ombygningen – og mere end de 23 procent, som I hidtil har betalt på baggrund af en 30 år gammel aftale?

– Ja, hvis det var det rigtige værk. Hvis man byggede et rent træflisværk, der kun lavede varme, ville man få en pris på omkring 80-85 kroner (per gigajoule, eksl. moms). Nu kommer de med en pris på 111 kroner plus 50 kroner oveni.

Men er det ikke sådan, at fordelingen på 23 procent til varmesiden og 77 procent til elsiden stammer fra en helt anden tid, hvor el-produktionen skulle ligge på Bornholm?

– Jo, det kan du godt sige. Den aftale (fra 1990, red.), som vi havde, gik ud på at bygge et elværk, hvorefter det, som man skulle betale mere for, at der kunne laves fjernvarme ud af det, skulle betales af os. Og det var 23 procent. Men man skal ikke bare – uden at lave en aftale med os – lave et værk, som er for dyrt i forhold til de løsninger, man ellers kunne lave, hvis varmen var prioriteret.

 

Hvis varmekunderne
i Rønne skal betale,
vil vi også have indflydelse

 

– Det, der stritter her er, at rigtigt nok er varmen det vigtigste produkt, men det er jo ikke, sådan de (Beof, red.) tænker. De tager udgangspunkt i et elværk og bygger om, som de har lyst til, og så skal varmen betale, uden at blive inddraget. Hvis varmekunderne I Rønne skal betale, vil vi også have indflydelse.

Hvilken løsning ville I have foreslået, hvis I var blevet inddraget?

– Det kunne have været at lade kulværket stå som nødværk, og at man så byggede et træflisfyret værk, som gerne måtte stå hos Østkraft (dav. Bornholms Energi og Forsyning, red.). Det ville have givet en helt anden pris, end den vi slås om nu.

Den omkostningsbestemte pris næste år bliver 111 kroner per gigajoule. Men det er – som jeg forstår på Beof-ledelsen, når de udlægger teksten – en unødvendigt høj pris, da den ville være lavere, hvis de havde en aftale med jer næste år. Er du enig i det?

– Vi ved ikke rigtigt, hvordan de er kommet frem til 111 kroner. De siger, det er en omkostningsbestemt pris, at ”det er dét, det koster”, og at ”vi tidligere har lavet varmen med underskud”. Og så må vi konkludere, at deres omkostninger må være meget høje, for vi har beregnet at kunne lave den samme varmemængde til en meget lavere pris selv.

– Der er ikke nogen tvivl om, at den forklaring, som sandsynligvis er den rigtige, er, at der er masser at ting, man skal dele mellem el- og varmesiden. Dem deler man så på en anden måde nu, end man før har gjort, og lægger meget mere over på varmesiden. Det er det, vi har diskuteret omkring brændsel, hvor vi protesterede, men der er masser af andre elementer: pladsleje, reparationer og vedligeholdelse og alle mulige andre ting. Og dem deler man også i et nyt forhold, og det gør selvfølgelig, at det bliver dyrere. Vi har selv prøvet at regne efter med den model, hvor man regner den omkostningsbestemte pris, og der når vi frem til en noget anden pris.

Nu har vi kigget tilbage, så lad os se fremad. For at I kan indgå i konkrete forhandlinger, hvad er så den største knast nu?

– Det er prisen.

Altså fordelingen af investeringen eller forbrugernes varmepris?

– Den resulterende pris, som vi skal betale, er det vigtigste. Og den skal jo ned. Punkt 1: De 50 kroner (opkrævet som dækning for Beofs tab i 2018 og 2019, red.) synes jeg, at man skal holde ude. Det er en helt anden diskussion. Punkt 2: For de 111 kroner synes jeg, at man skulle indgå i en forhandling om, hvordan de fordeles. Vores smertetærskel – og nu skal jeg ikke forhandle i pressen – er noget lavere, og det er klart, at hvis vi sidder med et projekt, hvor vi kan give rønneborgerne varme til 72 kroner, inden vi stopper det i nettet, så er vores lyst til at betale noget, der er meget højere, ikke særligt stor.

– Så kan det godt være, at de på havnen siger, at den pris er fantasi, men vi har kigget rundt omkring i landet, og man kan godt finde ud af at lave varme til den pris på et rent varmeværk. Man skulle have ladet det kulfyrede værk stå. Men det var meget vigtigt for dem, og det viser sig nu, at det var en fejlinvestering, for prisen bliver meget høj.

Nu er pengene brugt. Glemmer I ikke helhedens interesse, når I kører videre med planerne om at bygge eget varmeværk?

– Det særegne her er spørgsmålet, om det virkelig er fair, at de mennesker, der protesterede mod værket, inden det blev bygget, skal betale for fejlbeslutningen, man har lavet? Eller skal det være hele øen? Lige nu vil man have de mennesker – og netop kun de mennesker, som sagde, at det var en dårlig idé, og at de ikke vil være med – til at betale for denne konstruktion. Det er jo lidt ejendommeligt.

Det tror jeg, de fleste kan være enige om. Men synes du, at alternativet er, at Beofs kunder skal betale?

– Alternativet er, at man siger, at man burde have lavet en anden løsning. Og den løsning havde måske kostet 80 kroner per gigajoule. Og så betaler Rønne Varme 80 kroner per gigajoule til værket, og resten finder man ud af at dele på en anden måde. Det havde været en fair løsning. Så havde man ikke belastet varmekunderne i Rønne, og vi vil selvfølgelig gerne betale det, som vi ellers skulle betale.

Hvem har bemyndigelse til at træffe den beslutning?

– Det er vel primært ejerne.

Så kommunen?

– Ja, det er ejerne, der skal sige, ”så gør vi det”. Det kan godt være, der mangler nogle penge, men så må de jo komme et eller andet sted fra. Jeg har da meget forståelse for, at det værk er bygget, og at vi skal bruge det. Men jeg har ikke nogen forståelse for, at varmekunderne nu skal betale mere end den løsning, de synes var optimal, når nu de havde gjort opmærksom på det, inden det blev bygget. Og det er det gab derimellem, som der er nogen, der skal dække.

 

Problemet er, at de
får et underskud på
elsiden, men hvem
var det, der skulle
have tænkt på det,
inden man byggede
værket?

 

– Jeg er sikker på, at de kan skrue på nogle knapper, så varmen ikke skal betale så meget, og at elsiden skal betale mere. Problemet er, at de får et underskud på elsiden, men hvem var det, der skulle have tænkt på det, inden man byggede værket? Ikke os. Det er dem, der sidder fingrene helt nede i kagedåsen, og som går rundt om værket hver dag og har været med til at projektere det. De skal have overblikket. Man skal huske på, at de 111 kroner er ikke en eksakt sandhed. Jeg synes, de skulle begynde at skrue på knapperne og se, hvor langt de kan komme ned.

Hvor langt tror du, det vil kunne få prisen ned?

– Det aner jeg ikke.

 


I valgte i 2018 ikke at betale det fulde fakturerede beløb til Beof og Bofa, fordi I henholdt jer til den gamle varmeaftale. Hvorfor fortsætter I ikke med en form for underbetaling af Beof fra 2020?

– Forskellen er, at dengang havde vi en aftale. Man må bare erkende, at aftalen løber ud nu (31. december 2019, red.), og så er der nogle andre rammer inden for varmeforsyningsloven. Og så risikerer vi, at vi – hvis vi underbetaler – vil komme ud med en ekstraregning til varmekunderne. Jeg synes, det er rettidig omhu at se på worst case. Hvis det går godt, kommer pengene tilbage igen. Vi er et andelsselskab, så pengene forsvinder ikke.

Du skrev til mig, at du har følt dig misforstået i debatten om de 43 millioner kroner, I har lagt til side. Hvorfor?

– Det, der irriterede mig en lille smule, er, at hele diskussionen de sidste dage har drejet sig om vores henlæggelser. Og politikerne står på række for at sige, ”kan I ikke bare bruge dem frem at sætte prisen op?”. TV2 Bornholm stod herude, og jeg fik lov til at sige ret tydeligt, at de penge, man henlægger, skal skal bruges til et meget specifikt formål, og pengene kan kun bruges til dét formål – eller leveres tilbage til kunderne. Man kan ikke bruge dem til at nedsætte varmeprisen. Det kan man selvfølgelig sige, man gør, hvis de bliver leveret tilbage til kunderne. Men så har vi ingen penge at betale med, hvis vi bliver enige med dem. Og så skal vi ud og låne dem.

– Det, jeg følte mig noget misforstået over, var de fire politikeres kommentarer om at sænke varmeprisen. (Linda Kofoed, red.) Persson (DF) sagde ovenikøbet, at vi skyldte penge. Det er noget sludder. Klaus Vesløv fra Beof sagde det samme. Vi skylder ingen penge. Jeg ved godt, hvad det er for nogle penge, de hentyder til, men vi har aldrig fået en faktura. Vi har ikke nogen gæld nogen steder.

Hvis I ikke har nogen gæld, hvorfor lader I så forbrugerne betale mere, end det koster at producere varmen?

– Årsagen til, at vi indregner som gigajoulepris er, at det er en pris, vi har fået fra Beof. De regner det ud som en gigajoule pris 161,31 kroner.

Fortsætter I med at hensætte penge i 2020?

– Vi gør det ikke i år. For der er simpelthen ikke overskud til at hensætte, mens priserne går så voldsomt op. Det kunne vi, mens vi kunne holde stabile og forholdsvis lave priser.

De seneste to år har I betalt meget lidt for varmen hos Beof på grund af voldgiftssagen – i sidste regnskabsår 63 kroner per gigajoule. Hvorfor satte I ikke forbrugernes varmepris tilsvarende ned?

– Vi kunne også have sat priserne ned. Men vi valgte at holde stabile priser og gnaske noget af investeringen af. Og på den måde får vi lavere priser i fremtiden.

Kan du afvise, at I selv har medvirket til at gøre regningen dyrere, end den burde være? Har I øget driftsomkostningerne?

– Vi har ikke stigende driftsomkostninger. Vi er ikke flere mennesker på kontoret, end vi har været. Vi er 13 ansatte, og det er både til vand og varme.

Der er nogen, der mener, I har en interesse i at få stigningerne til at fremstå meget voldsomme. Hvad siger du til det?

– Jeg ved ikke, hvad vi ellers skulle gøre. Vi har en økonomi, der skal kunne løbe rundt. Det er en helt eksorbitant stigning, vi får. Jeg opfatter det, som om de giver lidt igen, fordi de tabte voldgiftssagen, og derfor opkræver pengene efter den første. Lars Goldschmidt (Bornholms Energi og Forsynings bestyrelsesformand, red.) siger jo lige ud, at det ikke er ”om vi skal betale”, men om ”hvornår vi skal betale”. Det håber jeg ikke, han har ret i. Vi føler os ikke hundrede procent sikre, så derfor indregner vi de 50 kroner i prisen. Det må selvfølgelig komme an på en afprøvning i Forsyningstilsynet.

Så kan der for jeres kunder i Rønne være en forhåbning i, at vinder klagesagen?

– Ja. Vi håber meget, at Forsyningstilsynet går ind og kigger på det her med friske briller, og både kigger på fordelingen, og hvordan man kommer frem til de 111 kroner. Og at de også tager stilling til, om de 50 kroner for over-/ underdækning skal ind i det hele taget.

 

Det giver ikke mening
at tale om en aftale, før
man er nogenlunde enige
om prisen, og mens de
er i gang med at køre en
sag mod os

 

Beof’s ledelse forklarer, at de sendte et udkast til en ny kontrakt til jer sidste år. Hvorfor har I ikke svaret på den?

– Jeg har svaret dem. Jeg sendte det inden jul (i 2018, red.) og skrev, at det ikke gav mening at snakke om kontrakten, fordi vi jo havde voldgiftssagen og var i gang med at lave vores eget værk. Det giver ikke mening at tale om en aftale, før man er nogenlunde enige om prisen, og mens de er i gang med at køre en sag mod os.

Gør det sig stadigvæk gældende, nu hvor voldgiftssagerne er afsluttet?

– Det vil ikke være en barriere mere. Men vi skal nærmere prismæssigt. Kommer vi det, kan vi sagtens kigge på alle de andre ting. Men det svarer lidt at kigge på en bil til to millioner, og som man aldrig har råd til, og begynde at kigge på kontrakten. Deres kontrakt er på omkring 35 sider. Den tidligere aftale var på fire sider.

Prisdiskussionen virker udefra set til at være gået i hårdknude. Nogle gange kan man nå frem til løsninger, ved at se problemerne som del af en større helhed. Kan I ikke sætte jer ned og snakke om det hele på én gang?

– Der er selvfølgelig elementer, der kan påvirke prisen, men vi vil hellere vende det om og starte fra bunden.

Hvor mange gange har I mødtes med borgmesteren?

– Én gang, og der er foreløbig forberedt ét møde til. Ved sidste møde spurgte jeg Lars Goldschmidt, om vi kan snakke om prisen. Det kørte vi meget rundt om. Jeg sagde – I lovede os en pris på 82 kroner i 2018. jeg kan se, at værket blev 11 millioner kroner billigere, end I havde regnet med. Træflisprisen er ikke steget, lønningerne er steget lidt, og renterne er faldet. I jeres kalkulation var prisen 82 kroner. Hvordan adskiller den fra prisen, I har nu på 111 kroner. Det kunne de ikke sige. Svaret, som kom ud af det, var også, at de var blevet bedre til at regne. Udgangsreplikken fra Goldschmidt var, at han ikke vil afvise ikke at ville se på prisen. Så jeg håber, at vi kan bevæge dem en lille smule til næste møde. Indtil videre har de ikke bevæget sig en millimeter. Kan vi det nu, er der store fremskridt.

 

Bornholms Tidende bringer på mandag et interview med Bornholms Energi og Forsynings direktør, Rasmus Sielemann Christensen.