Her var en rendegraver gået i brand, og selv om en otte mand høj styrke nåede hurtigt frem med vand og skumslukker, stod rendegraveren ikke til at redde.
– Den var helt overtændt, der stod en røgsøjle op fra den, fortæller indsatsleder Klaus Rønne fra Bornholms Brandvæsen.
Han vurderer ikke, at man vil kunne finde frem til en brandårsag.
– Det kan være en defekt af en eller anden art, men jeg ved ikke, hvad det er.