Professor om ulovlige buspenge: 'Dybt kritisabelt'

NOTITS | BORNHOLM | 19. JAN 2022 • 08:24
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | BORNHOLM
19. JAN 2022 • 08:24

At regionskommunen fortsatte med at opkræve buspenge fra 138 beboere på bosteder, selvom den vidste, det var ulovligt, er helt uforståeligt.

Det siger professor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet til P4 Bornholm.

– Det er da helt mystisk og dybt kritisabelt, dels at man har administreret ulovligt, men det kan jo sådan set ske, men at man så ikke straks får sat proppen i, når man opdager det, det, synes jeg, virker helt uforståeligt, siger han til regionalradioen.

For ham er det særlig alvorligt, at det drejer sig om penge.

Psykiatri- og handicapchef Margrethe Vogt Thuesen skriver til P4 Bornholm, at hun forstår kritikken og beklager sagen dybt.

FÅ ABONNEMENT