Politiet: Overvej, om du skal køre efter dette tidspunkt

NOTITS | 13. FEB • 15:15
Frida Flinch
Journalist
NOTITS | 13. FEB • 15:15

Risiko for snefygning på hele øen forventes at fortsætte frem til lørdag morgen.

Det oplyser Bornholms Politi på Politi Update.

– Kør forsigtigt og efter forholdene. Overvej om det er nødvendigt at køre ud efter kl. 18.00, hvor den kommunale snerydning indstilles, står der.

Hvis man vælger at køre ud, er det en god ide at medbringe varmt tøj, et tæppe, en skovl og mad og drikke, lyder det fra politiet.

Piranha-køretøjer og sneplove er fortsat placeret rundt på øen, der kan hjælpe redningskøretøjer.

DMI har også ændret varslerne for snefygning, der nu gælder fra fredag klokken 10 til fredag aften klokken 19. DMI forventer, at vinden vil være 10-12 meter i sekundet fra nordøst.

FÅ ABONNEMENT