Politiet: Hold dig til hovedvejene

Politiet: Hold dig til hovedvejene
| 9. FEB 2021 • 16:42
Af:
Aleksander Klug

9. FEB 2021 • 16:42

DMI forlænger varslingen for snestorm frem til midnat i morgen onsdag. Det skriver Bornholms Politi på Facebook. Politiet fraråder fortsat al unødvendig udkørsel, men kommer med tre opfordringer til billister, der alligevel skal ud:

• Hold dig så vidt muligt til hovedvejene.

• Medbring varmt tøj, fuldt opladt mobiltelefon og tæppe. Hvis du kører fast, kan hjælpen være lang tid om at nå frem.

• Hav nummeret til vejhjælp kodet ind på din telefon.Politiet meddeler om en eller relatuvt fredelig dag med få fastkørte. Hele dagen har vintertjenesten formået at holde hovedvejene farbare, mens de lidt mindre vej føg til, så snart sneploven havde været forbi. Vintertjenesten indstiller al sneydning efter klokken 18.00 i dag.

Siden morgentimerne har en pansret mandskabsvogn stået standby, for at kunne bistå Falck med at komme ud til svært fremkommelige steder, hvis der skulle opstå et akut behov. Tidligere på dagen var den såkalde PMV forbi politistationen, da dagens vejr gav en Det Bornholmske Hjemmeværn og Bornholms Politi en unik mulighed for at få trænet samarbejdet.