Han var blevet udpeget som gerningsmanden bag stenkast mod danske biler, men blev senere løsladt og regnes ikke længere for mistænkt i nogle af stenkasthændelserne.
– Vi har ingen mistænkte i forbindelse med stenkastene, fortæller Kristofer Ahlm.
Efterforskningschefen oplyser, at svensk politi ikke har ekstra patruljering ude på vejene i og omkring Europavej E65, men at løbende undersøgelser er i gang.
– Der er absolut ting at arbejde med, men jeg kan ikke gå i detaljer, siger han.
Kristofer Ahlm har tidligere udtalt til Tidende, at der arbejdes med forskellige teorier om stenkastene.