Socialdemokraterne i Rønne-Hasle partiforening har været på udkig efter en ny formand, da afgående formand i partiforeningen, Jonna Nielsen, skal være formand for partiets gruppe i kommunalbestyrelsen. Partiforeningen havde tirsdag bestyrelsesmøde, hvor det blev besluttet, at Ernst Jensen bliver konstitueret som ny partiformand, og Jan Rathkjen som næstformand. Der vil være ordinær generalforsamling i første kvartal 2022, oplyser Rønne-Hasle Partiforening i en pressemeddelelse.