Hvad er det for en verden vi lever i?
Det er det gennemgående spørgsmål i Bornholms Folkeuniversitets foredragsrække i filosofi, hvor nogle af tidens vigtige og mest presserende spørgsmål bliver vendt og drejet.
Med inddragelse af filosoffer som Jean-Paul Sartre, Hannah Arendt, Jürgen Habermas, Peter Sloterdijk, Judith Butler og Hartmut Rosa vil foredragsholderne tale om emner som frihed, ulighed og kunstig intelligens samt forsøge at klarlægge de dybe strømninger, der former vores nutid og fremtid.
Foredragsrækken er tilrettelagt af Henrik Aakerlund og Viggo Andreas Andersen, som primært har engageret forskere og undervisere fra landets universiteter. Det foregår i salen på Rønne Bibliotek, og første gang er onsdag 30. september.
Tilmelding sker på Bornholms Folkeuniversitets hjemmeside.