- Vi tænker, at der skal mere til senere. Det her er første etape og vi smider selv 12.000 kroner i. Og så har vi også et tilsagn fra kommunen på 40.000 kroner, fortæller Kjøller.
Klemensker er i øjeblikket inde i en stime af borgerdrevet succes. Der er lige taget første spadestik til et stort anlagt mødestedsprojekt i 4-KLØVER-KLYNGEN, og man netop kommet i mål med Fælleshuset, som har fået plads i den nedlagte skole.
Det var ifølge borgerforeningens formand en lang proces, der trak tænder ud.
– Den store blokering er, at fondene forventer, at man kan lægge ud selv. Det ville være dejligt, hvis kommunen havde en kasse man kunne låne pengene af, indtil man får pengene fra fondene. Det ville være til gavn for alle, siger Philip Kjøller.