Naturbornholm har fundet sin åbningsdato

Naturbornholm har fundet sin åbningsdato
Arkivfoto: Berit Hvassum
| 22. MAJ 2020 • 16:44
Af:
torben-oestergaard-moeller

22. MAJ 2020 • 16:44
Naturbornholm åbner fredag den 29. maj klokken 10!

Det fortæller direktør Peter Haase i en pressemeddelelse, som fortsætter:

– Efter to måneders lukning grundet coronasituationen, glæder vi os til igen at kunne tage imod gæster. Håndspritten er klar, og vi har god plads både inde og ude, så det er nemt at holde afstand.

Årets udstilling i indgangshallen, "Tæt på Bornholm", viser et udvalg af forfatter og fotograf Morten Top-Jensens billeder af insekter og andre smådyr fra den bornholmske natur, oplyser direktøren.

Naturbornholm har åbent alle ugens dage klokken 10-17, indgangen lukker klokken 16.