Moserne og de våde enge skal tilbage

NATURGENOPRETNING

Med et ja fra Fredningsnævnet på Bornholm er der grønt lys for Naturstyrelsens projekt "Ekkodalens Moser". Projektet går ud på at genetablere Vallenskær ved Ekkodalen som det vådområde, det en gang var til gavn og glæde for fugle og dyrelivet i området – og for naturglade bornholmere og turister.

Området bliver åbnet for publikum med belægning af stiforbindelser, lige som der skal laves en plankebro i Ekkodalen og en ny trampesti ved Egeholmen.

Ekkodalen er en del af det såkaldte Natura 2000-område Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne, og dermed et særligt beskyttet naturområde.

I en vurdering fastslår Bornholms Regionskommune, at etablering af bro og stier ikke vil påvirke eller belaste fugle- og dyrelivet i området i nævneværdig grad. Den nye trampesti ved Egeholmen kommer til at gå i 300 meters afstand fra fuglenes yngle- og levesteder og vil derfor kun betyde ubetydelige forstyrrelser af fuglelivet i Vallensgård Mose.

Godt for fuglelivet

Når der blandt andet bliver slukket for pumperne, der i dag fører vandet væk, og vandet vender tilbage vil nye vådområder skabe variation i landskabet i form af søer, våde og fugtige enge. Rørhøg og trane vil bruge området som fødeområde, og det samme vil på sigt være tilfældet for plettet rørvagtel og engsnarre. Genopretningen af Vallenskær vil være godt for fugle- og dyrelivet og bidrage til biodiversiteten i området.

Bornholms Regionskommune, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet har anbefalet projekterne. Kommunen peger lige som Fredningsnævnet blandt andet på, at den ansøgte nye trampesti ved Egeholmen ikke kræver dispensation fra fredningsbestemmelsene, da der ikke foretages terrænændringer, og da der i forvejen i flere år har været en sti her.

Også Miljøstyrelsen har givet grønt lys for projekterne.

Dispensation fra fredning

Fredningsnævnet har været inde over sagen, fordi området er omfattet af en fredning omkring Læsådalen (Læsåfredningen) fra 1973 som led i et større afvandning af området.

I fredningen hedder det blandt andet, at der ikke må laves nye stier i området, lige som der ikke må pilles ved afvandingen.

Et enigt Fredningsnævn lægger ved sin afgørelse om dispensation fra den eksisterende fredning fra 1973 vægt på, at projekteme samlet handler om en naturgenopretning, der i det væsentlige vil føre området tilbage til før afvandingsprojektet i området, som blandt andet fredningskendelsen skulle regulere, og at projekteme vil bidrage til at fremme både områdets naturværdier og rekreative værdier.

 

 

Bred vandkalv og stor vandsalamander

Ifølge Miljøstyrelsen er ingen af de fem sjældne arter i området: bred vandkalv, lys skivevandkalv, stor vandsalamander, Bechsteins flagermus og damflagermus registreret inden for projektområdet i perioden 2014-2019, så projektet vil være uden væsentlig betydning for deres mulige levesteder i området.

Blandt fuglearterne er syv af de ni arter observeret i området i perioden 2014-2019, mens én er registeret før 2014. Rød glente, rørhøg, trane og rødrygget tornskade er registreret som ynglefugle, mens engsnare er registreret som syngende. Inden for projektområdet er der kortlagt levesteder for plettet rørvagtel og rørhøg.

 

 

 


Projekt Ekkodalens moser

Som en følge af regeringens beslutning om naturgenopretning fik Naturstyrelsen i 2017 opgaven med projekt Ekkodalens moser af miljø- og fødevareministeren. Miljøstyrelsen er myndighed i forbindelse med miljøvurderingen og Bornholms Regionskommune er myndighed på en lang række tilladelser, som kræves for projektets gennemførsel.

Siden 2017 har der været et længere forløb med myndigheder, møde med lodsejere, høringer mv. Anlægsarbejdet forventes at foregå sommer/efterår 2020. Projektet omfatter 170 hektar og er anslået til at koste 19,7 mio. kroner.

 

 

 

Engang Bornholms største indsø

Projektleder Dorte Bugge Jensen, Naturstyrelsen Bornholm, skriver om baggrunden for projektet:

"Den sidste istid skabte Bornholms største indsø syd for Almindingen for foden af Ekkodalens klipper. Den vurderes at have været ca. 200 hektar stor og har omfattet Vallensgårds Mose, Kærgårdsmosen, Thorevandet og Udkæret. Langs søens bredder er der fundet de ældste spor efter menneskelig bosættelse, som kendes fra Bornholm. Helt op i 1700-tallet kan man på kort over Bornholm genfinde den store indsø, som dengang blev kaldt for Wallens Kier (Vallenskær). En del af indsøen udviklede sig ved naturlig tilgroning efterhånden til mose, og andre dele blev drænet for at skabe landbrugsjord. Vådområdet fremstår derfor væsentligt mindre i dag. En genopretning af dele af vådområdet vil gavne dyre- og plantelivet samt tilbyde borgerne nye naturoplevelser."