Missilplatform på kasernen som en løftet pegefinger

Hjemmeværnet øvede sig mandag formiddag på Almegårds Kaserne på at yde såkaldt værtsnationsstøtte, idet de Nato-allierede amerikanske styrker ankom med en containerbaseret missilplatform til langtrækkende missiler. Lige nu er der ikke en øget militær trussel mod Bornholm, siger major Lars Lilholm fra Det Bornholmske Hjemmeværn dog.

Mørke solbriller på en overskyet, småkold majmandag med støvregn?

Jo, hvis man er presseofficer i den amerikanske hær, giver det skam mening. Nok kan det ligne en kliché, men i klicheernes verden ender vi vel alle, hvis ikke vi med jævne mellemrum trækker en kanin i form af et nyt udtryk op af hatten.

Her på Almegårds Kaserne mandag formiddag er det dog ramme alvor. Militær præcision inden for Nato lærer man at holde af, når Putin skaber ulykker mod øst, ganske som man også kan lære et udtryk som "værtsnationsstøtte" at kende.

Den – altså værtsnationsstøtte – repræsenterer Danmark og Almegårds Kaserne mandag i forhold til Nato-kammeraterne fra USA, som er mødt op på kasernen med noget militært isenkram. De bliver mødt af logistisk støtte i forhold til soldater og materiel, som skal transporteres gennem Danmark på vej østover.

For knap to år siden skabte det en del ståhej, at USA i Bornholms Lufthavn under øvelsen Defender-Europe 2022 præsenterede det langtrækkende amerikanske missilsystem Himars. Den daværende forsvarsminister, Morten Bødskov (S), var til stede ligesom hans kompagnon fra Norge, Bjørn Arild Gram. Faktisk havde øvelsen været planlagt i mere end et år og havde som sådan ikke noget med Ukraine-krigen at gøre, men Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, advarede mod at gennemføre den.

Det ignorerede Nato ganske, og blandt andre daværende forsvarschef general Flemming Lentfer og chefen for 56. Artilleri Command, generalmajor Stephen J. Maranian fra USA, holdt skam også fanen højt, ligesom daværende garnisonskommandant – man bemærker, der er mange "daværende" her kun to år senere, og at verden altså vitterligt er omskiftelig – Ulrik Skytte fra Almegårds Kaserne sagde blandt andet til Tidende:

– Det er på mange måder en fremragende dag.

Borgmester Jacob Trøst, folketingsmedlem Peter Juel-Jensen og lufthavnschef Jimmi Holm Hansen var ligeledes til stede dengang for et par år siden, og det samme gjaldt repræsentanter fra det nationale danske pressekorps og også nogle fra udlandet.

Denne mandag på Almegårds Kaserne er der lidt mindre ståhej, men ganske som for to år siden er himlen utæt, og man burde have bevæbnet sig med paraply.

En amerikansk presseofficer studerer kasernen bag solbrillerne. Foto: Torben Østergaard Møller

Lidt udfordringer

Pressekorpset er barberet ned til Ritzau Scanpix og de lokale medier, hvoraf Tidendes udsendte ved ankomsten kommer til at køre helt hen til bommen ind til kasernen, hvor et skilt fortæller, at man skal trykke på en knap og præsentere legitimationskort til et kamera.

Det bliver der fumlet lidt med inde i bilen, indtil den gode kollega fra Ritzau Scanpix banker på ruden og siger "du skal jo holde ovre ved KFUM".

Nåja, på den anden side af vejen.

TV2 Bornholm er allerede klar, mens DR Bornholm kommer for sent, og det står simpelthen klart, at presse og militær er to vidt forskellige organisationer, hvor den sidstnævnte fremstår en anelse mere stringent.

Den mindre interesse for dette arrangement i forhold til for to år siden forstår Mads Rolf Ahrenskjær fra Beredskabsstyrelsen, som håndterer pressen, godt.

– Det var et lidt mere blæret stunt, konstaterer han i forhold til, hvad der skete i lufthavnen dengang, mens vi bevæger os hen mod det sted på kasernen, hvor der sker noget.

Hvor der sker "lidt", kan man tilføje.

For jo, der står skam amerikanske soldater opmarcheret, og der er et gult bånd, der fingerer som afspærring, og ja, der står et hvidt, større køretøj med en rejsning, hvorfra der vil kunne affyres et missil.

Men det sker ikke denne dag, hvor opgaven åbenbart snarere er at slå fast, at det skam vil kunne lade sig gøre.

Bemærker Putin det mon?

En militærperson fra den amerikanske flåde træder frem til en mikrofon, præsenterer sig og byder alle velkommen, inklusive kollegerne fra den amerikanske hær og ikke mindst major Lars Lilholm fra Det Bornholmske Hjemmeværn.

Sidstnævnte får en varm tak for sit arbejde med logistikken i forhold til, at alle kan være til stede her på kasernen.

– Tak, major, for en stor indsats, siger han til sin danske kollega og forklarer, at alle er stolte over og glade for at kunne være til stede og arbejde med de allierede inden for Nato og ikke mindst for at arbejde med de danske styrker og kunne vise det mobile militære isenkram frem.

Også Lars Lilholm taler til de fremmødte og fortæller om, hvordan USA og Danmark altså nu samarbejder om "den containerbaserede missilplatform med langtrækkende missiler", som er blevet transporteret til kasernen, og som vi kan se bag ham.

– Vi har haft lidt udfordringer, især på grund af vejret, siger han.

Tåge hindrede simpelthen i første omgang et stort amerikansk militærfly i at lande.

– Men nu er de her, og det, de yder for det bornholmske hjemmeværn, er værtsnationsstøtte. Det øvede vi i forbindelse med vores feltøvelse i foråret, og nu gennemfører vi det som en skarp operation, forklarer Lars Lilholm.

Der er tale om en stor opgave for hjemmeværnet, fortæller chefen for Det Bornholmske Hjemmeværn og garnisonskommandant Kenneth K. Nielsen. Foto: Torben Østergaard Møller

Ikke øget trussel

Og nok så væsentligt:

– Bornholm har en strategisk beliggenhed i Østersøen. Der er lige nu ikke en øget militær trussel mod Bornholm, men det betyder jo ikke, at vi ikke skal øve os, så det er det, vi gør. Amerikanerne øver sig i at deployere det her missilsystem til Bornholm, og vi indsættes så i en skarp opgave med at håndtere platformen, siger han og slår fast, at værtsnationsstøtte er en af Forsvarets vigtigste opgaver i Nato, fordi den sikrer, at allierede styrker i en krise- eller krigssituation smidigt skal kunne passere gennem Danmark eller opholde sig på dansk område.

– Derfor træner vi netop denne disciplin – at håndtere udenlandske styrker, der kommer til Bornholm og opholder sig her, så vi er gode værter, så alle – og særligt amerikanerne – synes, det er dejligt at komme til Bornholm og nyde det gode vejr, siger han.

Nok har den amerikanske presseofficer som nævnt bevæbnet sig med de mørke solbriller, men bemærkningen om det gode vejr er nu engang en sandhed med modifikationer, så lad os straks stille om til chef for Det Bornholmske Hjemmeværn og garnisonskommandant Kenneth K. Nielsen og spørge ham, hvor stor en opgave dette arrangement repræsenterer for de lokale militære kræfter.

– Det er en stor opgave for Det Bornholmske Hjemmeværn at løse, siger han til Tidende.

– Man skal huske på, at hjemmeværnet jo består af frivillige, og for eksempel giver det da en udfordring, når det andet fly, som skulle komme hertil, på grund af tågen ikke kunne lande, men måtte flyve videre til København. Det er en stor opgave at holde det her arrangement kørende, men de frivillige er også utroligt fleksible. Og flyet kunne jo så lande på Bornholm søndag.

Hvad med de professionelle soldater her på kasernen?

– De deltager stort set ikke, opgaven er givet til hjemmeværnet. De professionelle soldater er jo på vej til Baltikum, siger Kenneth K. Nielsen.

Lars Lilholm i snak med kolleger fra hjemmeværnet. Det er helt sikkert ikke størrelsen på det amerikanske missilsystem, han angiver. Foto: Torben Østergaard Møller