Mette Frederiksen: Vi skylder et svar om store forsamlinger

Mette Frederiksen: Vi skylder et svar om store forsamlinger
Foto: Jacob Jepsen
| 14. APR 2020 • 16:48
Af:
tommy-kaas

14. APR 2020 • 16:48
På et pressemøde den 6. april sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at "større forsamlinger" ikke forventes at blive tilladt før efter august.

Tirsdag havde Mette Frederiksen så igen kaldt til pressemøde, og mange af dem, der står bag sommerens større arrangementer, har formentlig i den mellemliggende periode gået og håbet på at få svar på, hvad "større forsamlinger" dækker over.

Men regeringen er endnu ikke klar med et svar på spørgsmålet, sagde Mette Frederiksen på tirsdagens pressemøde i Statsministeriet i København.

– Jeg ved godt, at mange ude i sommerlandet efterspørger det. Vi melder ud, så snart, vi kan, sagde Mette Frederiksen.