Leder: Hurra nu vender det – hils livet velkommen!

LEDER

Det er gået hurtigt med at få vaccinen, føler vi. Selv om coronavirus i snart et år har holdt hele verden i et inficerende jerngreb, og selv om alt tyder på, at der vil gå op mod et år, før vi nærmer os det liv, vi levede før, så føler vi, at vaccinen pludselig bare er der.

Kan vi nu være trygge? Svaret er ja. Der er altid en bivirkning og en risiko. Men den er mindre end den risiko vi løber uden vaccine. Her er ”bivirkningen” alvorlig sygdom, senfølger – og det, der er værre. Derfor er vaccinen, godkendt af internationale instanser og myndigheder, en lykkelig befrielse for os.

På Bornholm har vi tilmed vores egen lille aktie i den videnskabelige og medicinske landvinding. Det bornholmsk baserede logistikfirma BHS står for transporten af vaccinen fra Seruminstituttet i København til de danske regioner, hvor vaccinen fordeles efter en nøje afstemt plan. De ældre medborgere står selvfølgelig først.

 

Det er symbolsk, at vaccinen,
der varsler at hverdagen langsomt
vender tilbage, kommer samtidig
med, at dagene bliver længere.
Det går på alle måder mod lyset.

 

Det kan vi godt være stolte af. Det er en avanceret manøvre, der blandt andet kræver meget lave temperaturer – og i det hele taget en sikker hånd og kørsel med de livreddende dråber.

Det er symbolsk, at vaccinen, der varsler at hverdagen langsomt vender tilbage, kommer samtidigt med, at dagene bliver længere. Det går på alle måder mod lyset. Selv om det også i de kommende måneder bliver hårdt, flere bliver syge, flere dør, hospitaler presses, så kan vi som samfund nu også tale om det lyse i stedet for kun om uvished, angst og mørke.

Vi går fra at være en forvirret og hårdt ramt stamme, der har kæmpet mod en overraskende, stærk og uforudsigelig modstander, til at have en plan. Vi har allerede lært sygdommen så godt at kende, at færre behøver lang indlæggelse og respirator. Det er allerede i dag mindre farligt at blive smittet. Det var første trin.

Og nu kommer vaccinen, som det endegyldige bevis på, at vi som internationalt samfund stod sammen, da det var galt. Det er i sidste ende en ufattelig triumf for videnskaben og medicinalbranchen og et vidnesbyrd om, hvad vi som mennesker kan, når det virkelig gælder. Den lære kan vi tage med os, for eksempel i klimakampen, hvor der også er behov for internationalt samarbejde, ny teknologi og en stram tidsplan.

Når hverdagen vender tilbage, vil vi ydmygt lovprise den. I små skridt vil vi måned for måned hilse på alt det, der blev lukket ned. Og hver gang vil vi hilse livet, som vi før tog for givet, som det, det er: En gave, som vi skal værne om og prise.

Enhver, der har været i alvorlig fare, eller været tæt på at miste en nær, kender følelsen, der rammer, når det alligevel ikke går galt. Det er den følelse hele verden i de kommende måneder kan stå sammen om. Tænk sig, at vi lærer det alle sammen. Samtidigt. Det er historisk.

At vi kan, hvis vi står sammen. At vi gjorde, som vi skulle. At vi beskyttede os selv. Hinanden. Og livet, det følsomme stads.