Leder: Adgang forbudt – på vores egen ø

”Al uvedkommende kørsel forbudt”

”Adgang forbudt på volden”

Og skilte, der forbyder optagelse, fotografering og videooptagelser.

DGI-stadion på porcelænsvej i Rønne er uden forklaring fra myndighedernes side pludselig forvandlet til en forbudszone. Det er sket på en måde, hvor helt grundlæggende elementer i folkestyret synes sat ud af spil.

Og det er sket samtidigt med, at Bornholms Hospital sammen med Region Hovedstaden har opført en større teltpark på området, der skal fungere som testcenter. Her skal i første omgang cirka 1.800 kommunale medarbejdere, der ikke har udvist symptomer på smitte, tilbydes frivillig test for covid-19.

Det er godt, at beredskabet omkring test bygges op. Men det er ikke godt, at myndighederne opfører en teltpark på det gamle landsstævnestadion uden at inddrage eller bare oplyse befolkningen – samtidigt med vores frihedsrettigheder berøves hen over natten.

 

Hele forløbet vækker minder
om et udemokratisk og
uoplyst embedsmandsvælde

 

Hele forløbet vækker minder om et udemokratisk og uoplyst embedsmandsvælde, som ikke tjener os vel. Bornholmerne, og alle andre danskere, er i forvejen ramt af forbud, der reelt sætter ånden i folkestyret ud af kraft. For eksempel udfordrer forsamlings- og opholdsforbuddet centrale paragraffer i vores Grundlov, ligesom den beskyttelse, der ligger af borgerne i Retsplejeloven, også vakler, for eksempel når der tales om direkte overvågning.

Forløbet i Rønne fremstår barokt og yderst tankevækkende:

Pludselig, og helt uden officiel forklaring, er der fra den ene dag til den anden udstedt forbud mod almindelig færdsel i området omkring DGI-stadion, der ellers er kommunalt ejet. Ligesom aktiviteter, der er en del af de almindelige frihedsrettigheder i Danmark, er elimineret – for eksempel fotografering i det offentlige rum.

Forbuddene fremgår af en ret massiv skilteskov, der er sat op uden varsel og orientering. Og ydermere og meget skærpende: Der er ingen afsender på en eneste af restriktionerne. Det vil sige, at vi reelt befinder os i en demokratisk undtagelsessituation, hvor en borger risikerer at få et mellemværende med politiet – uden at vi ved, hvem der har udstedt forbuddet og på hvilken baggrund. Politiet afviser at have sat skiltene op.

Bornholms Tidende har forsøgt at indsamle oplysninger om hele miseren. Vi kan grave os frem til, at der i første omgang skal testes 40 personer om ugen, hvilket fordobles til 80 og derpå 160 de kommende uger, efterhånden som der kommer yderligere testudstyr. Men Statens Serum Institut er tavse. Det samme er Sundheds- og Ældreministeriet. Samt Danske Regioner. Det er beskæmmende.

Det tætteste vi måske kommer en lille forklaring er, at Region Hovedstaden fremstår som praktisk koordinator på arrangementet.

Vi er – nogenlunde - sikre på, at der findes gode forklaringer på det hele. Men dem burde vi have fået for længst. Myndighederne har allerede trukket en stor hammel på borgernes tålmodighed. Og vi retter ind. Fordi vi forstår.

Men det her ligner et forløb, hvor vores primære borgerpligt nærmest er at udvise civil ulydighed.