Krisepsykolog om dødsbrand: Mange vil få lyst til at gøre noget

Når tragedien rammer i et lokalsamfund, er der rigtig mange involverede, fortæller Michael Bruun, som er krisepsykolog. Mange kan have brug for at gøre noget.

En voldsom brand hos en ung familie i Aarsballe har rystet Bornholm. Her omkom familiens ældste barn på 11 år, mens faderen og de to yngste børn er alvorligt tilskadekommet. Den tragedie bliver svær for hele øen at sluge, mener krisepsykolog Michael Bruun. Han har tidligere været på Bornholm i forbindelse med voldsomme sager.

– Der er mange, der kender hinanden, så det ryster folk, og der er måske mange, der vil tænke, at det lige så godt kunne have været dem selv, det var sket for, siger han.

Han mener, at der er rigtig mange, der er ramt, når sådan noget sker et sted som Bornholm. Både naboer, venner og bekendte, kollegaer til begge forældre, klassekammerater til børnene, forældregrupper på skolen, fritidsaktiviteter og hvad familien ellers er involveret i.

– Der er ufatteligt mange, der har brug for at blive samlet op og tale om det, de har været udsat for, fortæller han.

Han mener, at det for mange vil udløse en følelse af uretfærdighed, og at man har brug for at handle.

– Mange har brug for at gøre noget for at vise medfølelse, deltagelse og sympati.

– Skal man starte en indsamling, købe tøj til dem, give dem penge, hjælpe dem med at finde et andet sted at bo, eller hvad de nu har brug for? Uanset hvad, kan det være en god idé at få det organiseret og sætte det ind i nogle kanaler, der giver mening, siger han.

Det kan eksempelvis være ved at søge tilladelse til at samle penge ind til familien, eller måske ved at organisere et fakkeloptog, hvis folk har brug for at gøre noget for at markere deres deltagelse med en konkret handling.

Sig hej hos købmanden

Kender man desuden nogen, som er særligt berørt af situationen, eller møder man en dag en af den omkomne drengs bedsteforældre hos købmanden, så er det meget typisk, at man ikke ved, hvad man skal sige til dem, fortæller krisepsykologen.

– Det bedste man kan gøre er at gå hen til dem og vise sin omsorg. Man ved jo som regel ikke, hvad man skal sige, men man behøver faktisk ikke sige så meget. Man kan give et klem eller et knus, hvis man er til det, og ellers kan man bare lige sige hej og på den måde tilkendegive, at man godt ved, hvad der er sket.

Faktisk mener han, at det er bedst ikke at spørge ind til, hvad der skete, og hvordan alle har det, hvis man møder nogen i den første tid. Det kan nemlig være forfærdeligt at skulle fortælle den samme beretning igen og igen, mener han.

– Men man skal ikke være bange for at vise sin omsorg ved måske at spørge, om man må komme forbi med aftensmad eller en pose børnetøj, som man så kan efterlade på dørtrinnet.

I den kommende tid mener han, at der kan være mange bekymringer for familien eller for tætte pårørende til familien. Her kan det være en god idé at vise dem, at man gerne vil støtte ved at hjælpe dem af med nogle af de praktiske ting, de har hængende over hovedet.

Børn kan ikke beskyttes

For alle med børn kan en voldsom brand i nærområdet være en anledning til at tage en snak om, hvilke rygter de hører henne på skolen, og hvordan de skal forholde sig til de ting, de hører, lyder det fra Michael Bruun.

– Man kan ikke beskytte børn, for de vil høre det uanset. Så man kan lige så godt snakke om det derhjemme, mener han.

Han mener, at børn måske kan blive bange for nogle af de ting, børnene selv har i hjemmet, hvis de har hørt henne i skolen, at det var oliefyret, et stearinlys eller en tændt cigaret, der har antændt branden.

– Man kan måske opleve, at børnene ikke er trygge ved stearinlys eller er bange for, at der skal gå ild i huset, mens familien sover, og her er det vigtigt at møde børnene i deres bekymring.

Krisepsykologen foreslår, at man kan tage sine bekymrede børn med ned til købmanden og købe en stak røgalarmer og sætte dem op sammen. Er det ilden i pejsen, der er problemet, så kan man stille en spand vand ved siden af pejsen, så de kan se, at man gør noget ekstra for, at de skal være trygge.

– Det er vigtigt ikke at bagatellisere børns frygt. Hvis man bliver sur og siger, at de skal stoppe med det vrøvl og gå i seng, så går de jo i seng, fordi de ikke vil have, at forældrene er sure, men så ligger de bare der og er bange, og det hjælper jo ingenting, forklarer han.

I den kommende tid med kalenderlys, brændt gran og hvad julen ellers kan have af lugte, så opfordrer han også voksne til at hjælpe hinanden med at holde ro på, hvis der er noget i huset, der lugter brændt.

– Er man utryg kan det være en god idé at gå en runde til alle stearinlys og sikre sig, at de er slukkede, inden man går i seng, så hverken børn eller voksne ligger og tænker på det.