Hun er uddannet civilingeniør og har erhvervserfaring fra såvel det private erhvervsliv som kommuner. Hun kommer senest fra en stilling som afdelingschef i by-, kultur- og miljøområdet i Frederiksberg Kommune og har en bred erfaring som leder inden for flere af de fagområder, der er omfattet af den stillingen, hun nu tiltræder.
Tilbage til regionskommunen
Lillian Rasch Madsen er født og opvokset på Bornholm. I 1999-2012 var hun ansat først i Rønne Kommune og siden i Bornholms Regionskommune, hvor hun senest var leder af teknik- og miljøsekretariatet, indtil hun forlod øen til fordel for en stilling i Frederiksberg Kommune.
– Jeg er glad for, at Lillian Rasch Madsen har haft lysten til at vende tilbage til Bornholm, og jeg ser frem til at tage hul på samarbejdet, siger borgmester Thomas Thors i pressemeddelelsen.
Kommunaldirektør Johannes Nilsson ser frem til, at tremandsholdet i kommunes direktion bliver fuldtalligt og til samarbejdet med Lillian Rasch Madsen, som han beskriver som en meget kompetent direktør, som både kender store dele af det faglige område, kommunen og Bornholm.