Den såkaldte velfærdsteknologi er på vej til den lokale ældrepleje. Regionskommunens Center for Ældre har planer om at afprøve velfærdsteknologiske hjælpemidler i 2022 for at få konkrete erfaringer med de forskellige løsninger, så borgeroplevelsen og effekten på arbejdsmiljø kan vurderes på det grundlag.
Aktuelt er det besluttet at afprøve fire forskellige velfærdsteknologiske hjælpemidler eller løsninger i 2022. Det drejer sig blandt andet om et vendlet lagen, der automatiserer en række forflytninger og stillingsskift ved pleje i seng. En ergotip-stol er en multifunktionel bækkenstol, der automatiserer forflytninger i ved pleje i siddende stilling.
De andre løsninger er en app, der kan anvendes af borgere i selvtræningsforløb, samt en totalløsning til intelligent medicinhåndtering, også kaldet medicinrobot.
Det fremgår af en orientering til social- og sundhedsudvalget.