– Først og fremmest skulle vi finde ud af, om det overhovedet kunne lade sig gøre. "Betyder det her, at vi stadig kun skal sejle på Ystad, eller skulle vi pludselig til at sejle på Køge?" Og alle de her ting, som skulle afklares med de forskellige interessenter. Relativt hurtigt fandt man ud, at vi skulle åbne en ekstra rute med Povl Anker til Køge. Så her handlede det om at gøre skibet klart. Sørge for at vi havde besætning til den og sørge for, at vi havde de nødvendige muligheder for at anløbe i Køge. Der skulle også laves en sejlplan, der kunne hænge sammen, for der er kun et vist antal færgelejer både i Rønne og Køge, som pludselig skulle til at benyttes af to skibe og ikke kun et. Så det skulle koordineres, at det kunne lade sig gøre, og ret mange ting skulle pludselig til at gå op i en højere enhed. Allermest var det fantastisk at se, hvordan alle medarbejderne var med til at få det her til at fungere. For én ting er jo at træffe en pludselig beslutning om, at Povl Anker skal til at sejle til Køge, men hvis ikke vi har en besætning, vi kan gøre det med, så kommer vi altså ikke ud at sejle. Og der vil jeg sige, at der var alle helt fantastiske til at være fleksible og få det hele til at fungere. Selv dem, der havde ferie, meldte ind og sagde, at de nok skulle træde til, hvis der blev behov for det. Så kæmpe cadeau til medarbejderne.
Hvad har den svenske nedlukning lært dig?
– Det, jeg synes, har været sværest ved hele det her corona er, at man ikke kan planlægge særlig langt ud i fremtiden. Og de her frustrationer, der opstår rundt omkring, når både gæster og medarbejdere ikke helt ved, hvad der kommer til at ske i næste uge. Så et behov for at informere så meget, man overhovedet kan, og så hurtigt, man kan, er nok det, jeg vil tage med mig fremadrettet.