Ingen har overblik over hvad corona vil koste kommunen

Et enormt puslespil af manglende indtægter, sparede udgifter og ekstra udgifter. Blandt de ekstra udgifter også dem, som staten refunderer – og de uventede regninger, som staten ikke betaler.

Sådan ser regnestykket over coronakrisen ud for Claus Steensgaard Jensen, der som koncerndirektør har blikket fæstnet på regionskommunens økonomi.

Billedet af hvad det lukkede samfund vil koste kommunen er så indviklet, at han end ikke gør det løbende op. Også fordi ingen ved hvor længe de unormale tilstande kommer til at fortsætte.

– En stor del af billedet kender vi ikke endnu. Men rent økonomisk er der både fordele og ulemper, siger Claus Steensgaard Jensen.

En krise er også penge sparet

På plussiden sparer det penge, når nogle af kommunens institutioner er lukket, og andre kører med nødberedskab.

– Vi har mindre sygefravær, og det giver færre udgifter til vikarer. Der er også udgifter, der bliver sparet ved, at for eksempel ældreplejen og daginstitutionerne har kørt på nødblus, fortæller Claus Steensgaard Jensen.

– Vi bruger også mindre varme og el, rejseudgifter til møder er der ikke mange af, og vi sparer også kilometerpenge, fordi folk ikke kører, når de arbejder hjemmefra. Der er også nogle gevinster ved at køre på et lavere blus, siger han.

– Til gengæld har vi større udgifter til rengøring, og vi begynder også at bruge flere penge nu, hvor daginstitutionerne er åbnet igen, og skolerne er delvist genåbnet.

– Der er også indtægter, som vi ikke får i det omfang, som vi havde regnet med: BAT kommer helt sikkert til at bløde ved at køre med betydeligt færre passagerer. Der er ingen gæstesejlere i vores havne, og på erhvervsudlejningen af cafeer og stadepladser på havnene kommer vi også til at mangle nogle penge, siger Claus Steensgaard Jensen.

 

Kontanthjælp kan komme til
at koste os rigtig mange penge

 

En af de helt store ekstra udgiftsposter er de mange nye ledige, der er kommet til siden landet blevet lukket ned den 11. marts. Som Bornholms Tidende tirsdag kunne fortælle, ligger antallet af nytilmeldte ledige tre gange højere, end det plejer at gøre i marts og april. Ligesom mange sæsonledige modsat normalt er blevet i systemet, fordi turismen også har ligget stille.

– Med flere ledige får kommunen også flere udgifter til overførselsindkomster. Kontanthjælp kan komme til at koste os rigtig mange penge. Der kommer nogle større regninger på hele arbejdsmarkedsdelen, som vi ikke regner med at få refunderet, i hvert fald ikke fuldt ud, siger Claus Steensgaard Jensen.

– Vi aner ikke, hvor mange penge det vil løbe op i, for det kommer jo også helt an på, hvornår folk kommer i arbejde igen. Alle vores skatteindtægter kan blive også blive påvirket, ikke bare personskatterne, siger han.

Staten refunderer nogle udgifter

Regeringen har lovet kommunerne, at den vil refundere de ekstraordinære udgifter, der er direkte afledt af coronakrisen. Det gælder ekstra rengøring og indkøb af værnemidler som mundbind, sprit, visirer og kitler.

– Det er sandsynligvis udgifter, som vi får refunderet af staten senere. Staten har i hvert fald lovet at refundere kommunernes ekstraordinære udgifter, fordi coronakrisen ikke skal gå ud over kernedriften. De merudgifter holder vi grundigt øje med, så vi ved hvor meget vi skal søge refunderet, siger Claus Steensgaard Jensen.

– Det gør vi op, når coronakrisen er overstået. Det giver ikke så megen mening at gøre det løbende op, også fordi vi har en forventning om at få de ekstraordinære udgifter refunderet, siger han.

Claus Steensgaard Jensen venter ikke, at staten vil forlange, at kommunerne trækker coronakrisens sparede udgifter fra de ekstraordinære udgifter, når kommunerne opgør det beløb, som de vil have refunderet af staten.

– Jeg tror ikke, at staten på den måde vil forlange regninger, opgørelser og bilag, siger han.