Ildelugtende marker skyldes nyt udstyr på Rønne Renseanlæg

Spildevandsslammet har ikke været lige så tørt, som det plejer, og det har resulteret i lugtgener omkring markerne, hvor slammet de seneste uger er spredt som gødning. Problemet skulle være løst nu, oplyser Beof

Siden 1990'erne har Rønne Renseanlæg produceret spildevandsslam, der køres ud på markerne som gødning i sensommeren og først på efteråret. I starten af året installerede Bornholms Energi og Forsyning (Beof) mere energivenligt slamafvandingsudstyr, men efter landmændene er begyndt at køre gødningen fra spildevandsanlægget ud på markerne, har det vist sig, at det nye udstyr ikke har været i stand til at producere slam i en lige så fast form som normalt. Det har forårsaget lugtgener. Bornholms Regionskommune chef for natur, miljø og fritid, Louise Lyng Bojesen, oplyste på P4 Bornholm, at kommunen har modtaget flere lugtklager fra beboere i Knudsker.

Torben Jørgensen fra Beof fortæller, at de på Rønne Renseanlæg tog affære, da de fik besked om lugtproblemerne, som man mener skyldes, at den producerede slam har været for fugtig.

– Vi har haft en konsulent på, som har foreslået at justere styringen på renseanlægget. Det skulle gøre det afvandede slam bedre og betyde, at vi får mere tørstof, så det ikke lugter, forklarer han.

Efter justeringerne skulle problemet være løst, meddeler Beof. Der er dog fortsat en del ildelugtende slam på lager, for renseanlægget fik først besked om slammets anderledes lugt, da det skulle spredes som gødning på markerne.

– Man bruger det fortrinvis i august og september. Det er først, da man begynder at køre det ud, at man finder ud af, at det lugter. Det lugter nemlig ikke på lageret, for der dannes en skorpe. Når man bryder skorpen, lugter det desværre. Så det var en lidt ubehagelig opdagelse, siger Torben Jørgensen.

Lager i Knudsker

Året igennem er den producerede slam blevet kørt på lager hos landmand Johnny Skouv. Han bruger spildevandsslammet på sine egne marker i Knudsker og leverer også gødning til nogle få andre landmænd. Ifølge Torben Jørgensen er landmændene nødt til at opbruge den slam, der fører til lugtgener omkring markerne.

– Det skal spredes ud, desværre – selv om det lugter. Nu får de det væk, og så får vi en normaltilstand næste år, siger Torben Jørgensen.

Spildevandsslammet stammer fra de biologiske rensningsanlæg, som der findes tre af på Bornholm. Det er kun anlægget i Rønne, der har voldt problemer i år. I bassinerne renser man ved hjælp af mikroorganismer kloakvandet, og gennem processerne omdannes papir og afføring til biomasse.

– Biomassen vokser hele tiden, og løbende tager vi noget ud, afvander det og kører det på lager, forklarer Torben Jørgensen, der pointerer, at man ved at køre spildevandsslammet både gavner miljøet og sparer knappe ressourcer.

– Det er vigtigt, at vi genbruger de næringsstoffer, vi opsamler fra byspildevandet, og får dem i cirkulation, så de ikke ryger ud i havet, siger Torben Jørgensen.

Han fremhæver, at det specielt er vigtigt at få fosfor tilbage i et kredsløb, hvor det havner på markerne.

– Det er en gødningskilde, som er udtømmelig. Man kan ikke bare blive ved med at grave fosfor op af jorden. Og vores folk, der driver rensningsanlægget, er rigtig dygtige til at få næringsstofferne ud i slammet og videre til landbrugsjorden.

Miljøstyrelsen har tidligere sat et mål om, at 80 procent af fosforen fra spildevandsslam i 2018 genanvendes ved udbringning på landbrugsjord eller ved udvinding af fosfor fra asken efter forbrændingen af slam.