Hvad i alverden formede de to mænd fra Nordskoven?

LEDER

Forestil dig, det var dette vi diskuterede: Hvordan kan to unge mænd, vokset op på øen, ende med at være så følelseskolde, at de med en helt enorm brutalitet gennemtæsker en bekendt fra den tidlige ungdom så vedvarende, at han ender med at dø voldsomt lemlæstet?

Hvor sprang kæden af? Hvilke advarselslamper blinkede uden at nogen tog notits?

Burde bornholmske myndigheder – skole, ungdomsuddannelse, socialrådgivere, sundhedsvæsen, kriminalvæsen – have lokaliseret, at de to unge mænd måske var potentielt dysfunktionelle og have haft dem på deres radar?

Det er præcis de spørgsmål, vi burde diskutere efter drabet i Nordskoven. Og det er lige præcis det, vi ikke taler om.

Drabet på Bornholm er blevet ramt og afsporet af en global mega-trend, der partout skal tvinges ned over tragedien og dermed blokerer for den åbne og ægte indsigt. For en skabelon skal fyldes ud: Hvis to lyse overfalder en mørk, så er store dele af det etablerede system først tilfreds, hvis det kan forklares som racisme.

Det er fordummende – ligegyldigt hvad motivet er. Vi må begynde med det, vi ser. Og ikke med det, nogen synes skal være konklusionen. Og selv om der måtte være et element af racisme i aggressionsforløbet, så udløser racisme i sig selv næppe en så kynisk adfærd i Danmark. Eller på Bornholm. Vi skal kigge dybere.

 

Vi må begynde med
det, vi ser. Og ikke med
det, nogen synes skal
være konklusionen

 

Bornholm har i de seneste dage haft besøg af flere repræsentanter for den seriøse presse. Dagbladet Information, Weekendavisen og det digitale magasin Zetland har støvet rundt i sagen i Nordskoven. De er alle medier, der ønsker at gøre læserne klogere. Men også disse medier interesserer sig alene indgående for sagen på grund af racismesporet. De ville næppe være kommet på besøg, hvis den afdøde var lige så etnisk dansk som de sigtede voldsmænd.

Det samme gælder The New York Times, der nu også har beskrevet sagen. Her skrives tragedien og uhyrlighederne ind i den sort-hvide fortælling om, at Danmark ikke vil se den åbenlyse racisme. To lyse dræber mørk på isoleret dansk ø, lyder fortællerammen.

Men kabalen går ikke op, bare fordi vi har set et hagekors på et ben – hvor nemt det end måtte være. Og det er heller ingen løsning eller forklaring at hænge bannere, der forbander racisme, op på Store Torv. Tværtimod. Det er alene en symbolhandling.

Vi bør derimod interessere os dybt for at forstå, hvad der har dannet og formet de to unge. Et muligt sted at starte: Vi er ikke kendt for at være gode til at opfange og bremse mistrivsel på Bornholm. Er vi kommet til at lukke øjnene for antydninger af det problem, der forleden nat eksploderede i Nordskoven?

Er dette historien om et gigantisk omsorgssvigt, som blev livsfarligt for en helt uskyldig?

Den dræbte fortjener, at vi udviser den nysgerrighed.