Fart på i weekenden

Fart på i weekenden
Arkivfoto: Jacob Jepsen
| 14. JUN 2021 • 10:55
Henrik Nielsen
Journalist

14. JUN 2021 • 10:55

POLITI

Flere end 30 bilister blev fotograferet i weekenden, fordi de ikke kunne finde ud af at overholde hastighedsgrænsen.

Lørdag var politiets automatiske trafikkontrol på plads på Stenbrudsvej i Nexø, på Birgersvej i Aakirkeby og på Strandvejen i Rønne. Alle tre steder viste det sig at være med god grund. I Nexø overskred tre bilister fartgrænsen på 50 kilometer i timen. Den hurtigste blev målt til 81 kilometer i timen. Fartgrænsen var den samme i Aakirkeby og Rønne, hvor henholdsvis 15 og fire bilister kørte for hurtigt.

Også søndag var ATK-bilen i aktion, denne gang på Borrelyngvej i Rutsker og på Søndre Landevej i Pedersker. På Borrelyngvej er hastighedsgrænsen 80 kilometer i timen. Den var der syv, der overskred, og to fik endda klip i kørekortet. Den hurtigste blev målt til 123 kilometer i timen. På Søndre Landevej kørte seks bilister hurtigere end de tilladte 70 kilometer i timen, og to fik klip i kørekortet.