Det er byens uge i Vang

KULTUR

– Koster det noget at gå rundt her?, spørger en ældre jysk herre.

Camilla Oppenhejm kigger op fra sin blok, hvor hun har siddet og sat streger for hver gæst i det lille Galleri Vang.

– Nej, absolut ikke! Jeg sidder bare her og tæller for sjov, svarer hun.

– Nå, vi var i hvert fald 52 mennesker i bussen, så du får måske travlt, siger manden.

Udenfor holder en stor turistbus, hvor en flok ældre turister er ved at stige ud.

Det er nu ikke fordi busturisterne ligefrem kommer stormende ind ad døren, men der er alligevel en lind strøm af gæster i Galleri Vang, der finder ly fra den stride vind på havnen.

Det er Vangeuge i byen. En uge hvor byens beboere fejrer sig selv og hinanden, og dyrker det gode naboskab. Det sker blandt andet ved en fælles udstilling i galleriet på havnen, hvor vangboerne kan udstille lige præcis det, de har lyst til så længe, det har en form for tilknytning til Vang. Camilla Oppenhejm er deltids vangbo. Hun og hendes mand bor for det meste ovre, men har købt hus i byen for fire år siden, og har især tilbragt meget tid i byen under coronanedlukningen. I dag står hun i galleriet for at holde opsyn med udstillingen og svare på spørgsmål fra nysgerrige gæster.


Det er vores uge

Camilla Oppenhejm udstiller i galleriet med en slags naturcollager, som hun selv laver. Det er fjerde år i træk, hun er med.

– Vangeugen er vores uge. Det er byens uge, siger hun.

– I år er vi otte vangboer, der udstiller her i galleriet. Der er alt muligt. Nogle udlåner nogle gamle malerier, nogle viser fotografier fra byen, og andre udstiller kunst, som de selv har lavet, eller hvad de ellers har af hobbyer og ting, der har relation til Vang. Det er sjovt at se, hvad folk finder frem fra gemmerne, siger Camilla Oppenhejm.

Det er hun ikke alene om at synes. Udstillingen har åbent hver dag i Vangeugen fra klokken 13 til 17, og det er ikke fordi, det skorter på besøgende.

– Nogen siger, at galleriet er det mest besøgte galleri på hele øen. Jeg sidder for sjov lige og prøver at tælle efter i dag. Jeg åbnede for lidt over en time siden, og vi har allerede haft 33 besøgende, siger Camilla Oppenhejm.

– Vi har målt ud og regnet op, og er kommet frem til, at vi må være op til 12 mennesker herinde ad gangen, siger hun og kigger op fra sin blok, hvor hun slår streger for hver besøgende.

Hun scanner rummet og laver en hurtig optælling.

–…10, 11, 12. Hov! Nu må vi faktisk ikke være flere herinde, siger hun, og skynder sig hen til døren, for at dirigere trafikken.

Først går én gæst ud, og så kan næste komme ind.

 

Corona dæmper socialliv

Normalt når der bliver udstillet på Galleri Vang, gør kunstnerne det også for at få afsat noget af den kunst, de har skabt. Men sådan er det ikke i Vangeugen i år.

– På grund af covid-19 har vi besluttet, at vi ikke vil håndtere salg. Vi har aftalt indbyrdes, at det må man selv styre ved at bede interesserede om at ringe eller henvende sig, når ugen er overstået, siger Camilla Oppenhejm.

Flere af de udstillende vangboer har for eksempel lagt et visitkort ved deres egne kreationer, så interessede har et sted at henvende sig.

Camilla Oppenhejm fortæller, at man godt har kunnet mærke på byen, at coronapandemien har sat en dæmper på meget af byens socialliv. Det har været anderledes tomt i den lille by, som ellers er kendt for at have et stærkt naboskab.

– Alt det, der plejer at være den sociale lim i byen, har været aflyst. Det har været lidt trist. Sankthans blev aflyst for eksempel. Vi skulle have startet Vangeugen med en fælles brunch, og vi skulle have haft en stor afslutningsmiddag på lørdag, som altid plejer at være meget festlig. Der er en kagekonkurrence, som jeg har vundet to år i træk. Det plejer at være så sjovt. Men det er selvfølgelig også aflyst. Men vi i grundejerforeningen kunne bare ikke have det siddende på os, hvis vi blev samlet en hel masse mennesker, og vi på en eller anden måde fik startet nogle smittekæder, siger Camilla Oppenhejm.

– Vi er en by, der tager risikoen ret seriøst. Det er først nu, at vi begynder at mødes igen for alvor, men stadig med afstand. Det vigtigste er, at man passer på hinanden, siger hun.