Det der betyder noget er hvad man gør. Ikke hvad man siger

Bosætningsforsker mener, at en rebranding-kampagne for en by eller et område kun kan have effekt, hvis det man vil sælge sig på, rent faktisk er der.

Man kan råbe op, men det skal harmonere med virkeligheden, ellers virker det ikke, siger Helle Nørgaard, som er seniorforsker på Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet. Hun har gennem mange år beskæftiget sig med flyttemønstre, flyttemotiver og udvikling udenfor de store byer i Danmark.

Det svarer hun på spørgsmålet om, hvorvidt man kan rebrande en by, som Nexøs erhvervsforening nu har sat sig for at gøre.

– Det, der gør forskellen for, om tilflyttere vælger et område, er hvad man gør. Markedsføring i sig selv betyder ikke så meget, siger Helle Nørgaard.

Forskeren mener altså ikke, at det i sig selv hjælper at fortælle, at man som by eller område er så og så fantastiske.

– Det er det, som man gør, og at der sker noget, som er afgørende. Det skal gå op i en højere enhed for en tilflytter, sådan at forhold som skole, job og daginstitutioner også er på plads.

Helle Nørgaard stiller også spørgsmålstegn ved, om Nexø egentlig stadig bliver opfattet som en sunket fiskeriby.

– Det er ikke det, jeg tænker, eller som man oplever, hvis man kommer forbi, siger Helle Nørgaard.

Fortæl de konkrete historier

Hvis Nexø gerne vil have fortællingen ud, så er det heller ikke nyt logo eller navneskift, der forandrer noget.

– Det kan nemt blive et fortegnet billede, man i nogle kommuner forsøger at brande udadtil, mener Helle Nørgaard.

– Men har man rent faktisk i Nexø en positiv udvikling, er det fint og vigtigt at få det tydeliggjort, gerne med konkrete historier. Det kan virke, hvis historierne afspejler virkeligheden.

Forskeren stiller spørgsmålstegn ved, om det giver mening udadtil at fremhæve en enkelt bornholmsk by fremfor andre.

– Det er tydeligt, at forskellige steder har forskellige kvaliteter og det er en god ting at pege dem ud og fremhæve de kvaliteter, der er, og ikke være bange for at differentiere. Det er nemlig vigtigt at finde det bedste match mellem det, som forskellige steder kan tilbyde, og det, som forskellige tilflyttere søger. Samtidig er det ikke kun det enkelte sted, der tæller, men et større område.

Helle Nørgaard var for ti år siden projektleder og hovedforfatter på rapporten ”Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier” fra SBI – Statens Byggeforskningsinstitut, som undersøgte, hvad der får byboere til at flytte på landet eller til yderkommuner, og hvad der får dem til at flytte væk igen.

Effekten af branding undersøges

En ny undersøgelse er på vej om, hvad land- og yderkommunerne gør i forhold til at tiltrække og fastholde tilflyttere. Det har forskerne undersøgt ved at udsende spørgeskemaer i disse kommuner, blandt andet Bornholm. Her har forskerne blandt andet spurgt til brandingkampagner, fortæller Helle Nørgaard.

Undersøgelsens resultater offentliggøres senere i begyndelsen af næste år.

Undersøgelsen fra 2010 fra Statens Byggeforskningsinstitut viste, at tilflytterne især valgte at flytte fra storbyerne til landkommuner på grund af naturen og trygge rammer i hverdagen.

Rapporten viste omvendt, at for en del var det svært at falde til, hvilket sammen med nedlagte skoler, sygehuse, lægeklinikker eller busruter kan få tilflytterne til at bestille flyttebilen og fraflytte igen.

Rapporten dengang blev baseret på en spørgeskemaundersøgelse til cirka tusind tilflyttere. Herunder på Bornholm.