KØB ABONNEMENT
NOTITS / 3. OKT • 11:00

De Sidste Elme


Før stod der høje elme langs stien.

Man kunne stå under deres kroner og se på havet

eller ligge under dem og se på himlen.

Når man gik hjem om natten, kunne man høre,

hvordan en hvisken gik fra træ til træ.

Efterhånden er elmene døde

af noget, som kaldes for elmesyge.

Der er kun et par stykker tilbage

af den før så lange række.

Afstanden mellem dem er så stor

at det umuliggør indbyrdes hvisken.

Spørgsmålet er nu bare, hvordan de dør.

Valget står mellem elmesygen eller ensomheden.

 

Tidende bringer efter aftale med Peter Poulsen uddrag fra digterens store bagkatalog – digte, hvor Bornholm ofte på den ene eller anden måde har bidraget med inspiration. Dagens digt står i ”Bestyrelsesmøde i evigheden”, som udkom i 2012.









FÅ ABONNEMENT