Chefarkæolog er begejstret over fund ved energiøens landanlæg

Holdet af arkæologer fra Bornholms Museum har fundet stribevis af oldtidsbopladser på jorden, hvor højspændingsstationen til Energiø Bornholm efter planen skal bygges. Museet indstiller til Slots- og Kulturstyrelsen, at en stor del af området skal undersøges grundigt de kommende par år. Intet tyder dog på, at fortidens aktiviteter vil påvirke placeringen af landanlægget.

Den tirsdag morgen, Tidende besøger forundersøgelsen af energiøens marker, forventer chefarkæolog Jens Berthold ikke, at museets folk vil finde nævneværdige spor af oldtidens beboere. PLE-gravemaskinen, der skraber det øverste jordlag af, og de tre arkæologer, som besigtiger grøfterne, er nemlig nået til et af de lavest beliggende steder i området, Bornholms Museum er i gang med at undersøge på vegne af Energinet.

Tidligere på sommeren er arkæologerne dog ikke gået tomhændede hjem fra fremtidens enorme byggeplads. Arkæologerne har fundet boplads på boplads på den øvre del af Soldatergårds marker. Fundene strækker sig fra bondestenalderen over bronzealder og jernalder til vikingetiden.

– Vi regner også med at komme i kontakt med middelalderen senere. Jeg tror, vi ender med at få næsten 6.000 års bebyggelseshistorie i det her område. Det er unikt at se så stort et område i en sammenhæng, fortæller Jens Berthold.

I hånden holder han et kort, der viser, i hvilke søgegrøfter arkæologerne har gjort fund fra tidlige bornholmere. Arkæologerne har indtil nu identificeret 12 områder, som museet foreslår, skal indgå i en grundigere hovedundersøgelse. Indstillingen skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen i samspil med bygherren Energinet, men Jens Berthold kan ikke forestille sig, at der ikke bliver tale om en omfattende udgravning.

– Til sidst kommer det til at virke som én stor undersøgelse, siger han på et tidspunkt, hvor arkæologerne nærmer sig midtvejspunktet i forundersøgelserne.

Halvandet til to år

Bornholms Museum forventer, at arkæologerne kan gå i gang med hovedudgravningen i anden halvdel af 2024. Arbejdet vil formentlig vare hele 2025 og måske ind i 2026.

Jens Berthold forventer, at hovedundersøgelsen vil tilføje så meget ny historisk viden, at der vil blive udgivet en bog om, hvad der foregik på jorderne i årtusinderne, inden den kom til at huse et europæisk centrum for energiproduktion.

– Vi får et utroligt flot overblik over et kulturlandskab på over 100 hektar, hvor vi kan følge med i, hvordan bopladserne er flyttet rundt.

Inden arkæologerne gik i jorden i maj, vidste museet ikke meget om, hvad de ville støde på under de øverste jordlag. Et sted i området blev der i midten af 1800-tallet fundet en guldskat, og Vasegård, som ligger lige nord for undersøgelsesområdet, er kendt for en stor begravelsesplads med jættestue og dysser.

– Vi kunne ikke sige, hvor mange huse vi ville finde her. Faktisk tænkte vi på forhånd, at det ville være et godt område til energiøen, fordi anlægsarbejdet ikke ville forstyrre arkæologien, siger den tyske chefarkæolog.

Ingen stopklods

Det 21. århundredes beboere har fulgt det indledende gravearbejde, og i et høringssvar til Miljøstyrelsen gjorde Borgerforeningen Energiø Bornholm myndigheden opmærksom på fundene.

”Bliver der taget hensyn til de nylige fund fra arkæologer på området for landanlægget? Rester af Bornholms ældste hus fra bondestenalderen samt flere huse fra bronzealderen og jernalderen”, skrev borgerforeningen først på sommeren til Miljøstyrelsen.

Ifølge Jens Berthold er det højst urealistisk, at de mange fortidslevn vil kunne spænde ben for energiprojektet – og vække glæde nogle af naboerne.

– Det har jeg faktisk aldrig oplevet, hverken i Danmark eller Tyskland. Det er kun helt enestående fund, som ville føre til det, siger chefarkæologen.

Han kan i øvrigt ikke slå fast, om arkæologerne har fundet Bornholms ældste hus, sådan som borgerforeningen skriver.

– Vi er tæt på de ældste bønder, men vi har ikke en præcis datering endnu. Men heller ikke det vil være nok til at flytte placeringen, tilføjer han.

Etableringen af de tidligste faste beboelser på Bornholm menes at være sket i perioden omkring 3.950 år før vor tidsregning.

Stor ansættelsesrunde

I oktober skal arkæologerne være færdige med at screene den første matrikel på 50 hektar, hvor Energinet tidligt indgik en aftale med lodsejeren. Indtil videre holder tidsplanen. I næste fase venter de resterende 60 hektar, som tilhører flere forskellige landmænd. Det er den vestlige del af grunden til højspændingsstationen, som indtil videre er blevet undersøgt. Forundersøgelserne med søgegrøfter kommer til at stå på langt ind i 2024.

Et område tættest på Vasegård er taget ud af undersøgelsen. Det var på tale, at Energinet kunne bruge markerne til oplagring under byggeriet, men fordi alt tyder på, at arkæologerne vil finde meget spændende i jorden, prøver Energinet i første omgang at undvære arealet, fortæller Jens Berthold.

I forvejen tegner hovedundersøgelsen til at blive ganske omfattende. Bornholms Museum kommer til at rekruttere i både ind- og udland, da næppe vil være muligt at rekruttere tilstrækkeligt mange danske arkæologer. For øjeblikket er der ti ansatte i den arkæologiske afdeling – flere end nogensinde før.

– Lige nu siger vi, at en hovedundersøgelse vil kræve 20-25 arkæologer. Antallet kommer dog også an på, hvor lang tid vi får til rådighed, fortæller Jens Berthold, mens vi trasker tilbage mod skurvognen og bilerne på grusvejen.

Foran skovbrynet ved Vasegård i det fjerne kan man se jættestuen og dysseanlægget fra forskellige århundreder i bondestenalderen.

– De, som ligger der, har boet her – og det er jo meget spændende, bemærker Jens Berthold om det omkring 5.000 år gamle gravanlæg.

Med byggeriet af energianlægget kan der sættes punktum for adskillige tusinde års dyrkning af jorden. Søgegrøfterne dækkes til efter forundersøgelsen, for marken, som er blevet endevendt af gravemaskinen skal gives tilbage til lodsejerne – til en måske allersidste høst i 2024.