21. APR 2020 • 06:29 • AF KASPER-RASMUSSEN • GRATIS

Business Center Bornholm: Vi skal stå sammen i krisen

Efter mange års fremgang befinder det bornholmske samfund sig i en akut krise af historiske dimensioner på grund af coronakrisen. Mens vi gør, hvad vi kan, for at passe på os selv og hinanden, bløder vores virksomheder, og kun tiden vil vise, hvor dybt såret er.

– Man tør næste ikke åbne for de bornholmske nyheder for tiden, hvor vi har oplevet en påske uden turister, massefyringer på Jensen, at Kadeau er gået konkurs samt at Folkemødet og en lang række andre arrangementer, som sætter sit præg på den bornholmske sommer, er blevet aflyst. Det føles helt uvirkeligt”, siger formand for Business Center Bornholm, adm. direktør Peter Vesløv i en pressemeddelelse.

Det er stadig alt for tidligt at sige noget konkret om de økonomiske konsekvenser for Bornholm. Først senere på året kan regnskabet gøres op. Det er dog sikkert, at der kommer til at gå mange år, inden vi er tilbage på samme niveau som inden coronakrisen.

Vi har gjort det gør

Finanskrisen i 2008 resulterede i en række hårde år på Bornholm og en arbejdsløshed på næsten 9 procent. Men historien viser, at virksomhederne på Bornholm har, hvad der skal til, for at overkomme en krise og skabe udvikling og fremgang. I 2019 var arbejdsløsheden således reduceret til under 4 procent.

– Med optimisme, dygtighed og fokus på innovation skabte virksomhederne en flot opblomstring på Bornholm de seneste 10-år, og har vi gjort det en gang, kan vi selvfølgelig gøre det en gang til, siger Peter Vesløv.

– Men tingene sker jo heller ikke af sig selv, så der bliver brug for at stå sammen på tværs af virksomheder, erhvervsorganisationer, fonde og kommunen for at kickstarte udviklingen, så snart vi alle kan komme tilbage i arbejdstøjet igen.

Behov for støtte

Business Center Bornholm oplever stor efterspørgsel efter deres vejledning fra de bornholmske virksomheder.

– Her midt i krisen behøver vore virksomheder al den støtte og opmuntring, vi kan give dem både i form af faktuel viden om blandt andet støtteordningerne og ved at lytte og fungere som en hotline, man kan tale sine udfordringer igennem med, siger erhvervschef for Business Center Bornholm, Christa Lodahl, og fortsætter:

– Jeg vil derfor også opfordre alle virksomheder til at tage kontakt til os, hvis de har spørgsmål, eller har brug for sparrig. Vi er til for deres skyld.

 

SENESTE NYHEDER

26. JAN 2021 • 09:54 • GRATIS
Tidligere skole bliver til indendørs minigolfbane
26. JAN 2021 • 06:46 • GRATIS
Forening vil holde liv i teaterlivet

MEST LÆSTE BORNHOLM

24. JAN 2021 • 20:05 • GRATIS
Sverige forlænger indrejseforbud
26. JAN 2021 • 09:54 • GRATIS
Tidligere skole bliver til indendørs minigolfbane
25. JAN 2021 • 09:14 • GRATIS
Indbrud flere steder i Rønne
Bornholms Tidende
Nørregade 11-19
DK-3700 Rønne
CVR Nr: 35244115

Tlf.: 5690 3000
E-mail: Redaktionen

Chefredaktion
Øjvind Hesselager (chefredaktør)
oh@bornholmstidende.dk

Direktion
Kim Eland (adm. direktør)

Webmaster: Webmaster

Kontakt
Kontakt os
Abonnementsbetingelser
Cookie og privatlivspolitik



Hotline
Har du et tip eller hastende
redaktionelle henvendelser uden
for kontortid er du velkommen til at bruge linket her:Tip avisen.

© Copyright 2021 Bornholms Tidende.