Det er blevet besluttet at aflyse yderligere afgange på Rønne-Sassnitz-ruten – foreløbig til og med tirsdag den 20. april, oplyser pr- og kommunikationschef i Bornholmslinjen Jesper Maack.
De gældende indrejserestriktioner i Danmark forlænges til og med den 20. april, og det samme gælder den skærpede grænseindsats ved den dansk-tyske grænse, oplyser han videre og fortsætter:
Samtidig har smittesituationen i Tyskland fået regeringen der til at forlænge nedlukningen i Tyskland frem til og med den 18. april, så det bliver ikke muligt at hente tyske turister til Bornholm før efter den 20. april.
Såfremt rejserestriktionerne ændres efter denne dato, vil første sejlads mellem Rønne og Sassnitz kunne gennemføres den 22. april. tøm