"Solskinsøen" leverede igen varen denne sommer. I perioden fra 1. juni til 31. august skinnede solen i sammenlagt 852 timer (svarende til 9,2 timer per døgn) i Nexø. DMI's sæsonrapport viser, at Nexø dermed var det sted i landet med flest solskinstimer.
Hammer Odde følger tæt efter med 10 timer færre, og ingen af DMI's øvrige målestationer i landet har været begunstiget med over 800 timers sol.
Der er store regionale forskelle i Danmark, når det kommer til solens vilje til at titte frem om sommeren. Traditionen tro fik bornholmerne og øens feriegæster mest solskin. Illustration: DMI