At sænke farten på Express 1 er ikke nødvendigvis en god klimaløsning

En udregning viser, hvordan en hurtigfærge agerer på vandet alt efter, hvilken fart den sejler med. En hurtigfærge skal – modsat andre typer af færger – sejle hurtigt for at mindske forbruget af brændsel.

Viceborgmester Morten Riis gør sig tanker om, hvorvidt der kan spares på olieforbruget hos hurtigfærgerne til og fra Bornholm. Mindre forbrug af olie giver et mindre udslip af CO2 og NOx-gasser. Morten Riis spørger blandt andet, om man ikke kunne sænke farten på færgerne. Det burde kunne spare på færgernes olieforbrug.

Rundt om i landet ser man, at færger reducerer farten, og at færger sejler på elektricitet som led i den grønne omstilling. Bornholms Tidende forsøgte at lege med Morten Riis’ tanke om at reducere færgefarten på Express 1. Kan det lade sig gøre? Hvor meget vil man spare? Hvilke grønne muligheder ligger foran os, som vi ikke har opdaget endnu?

I søgen efter ekspertise endte vi hos Hans Otto Kristensen. Han er uddannet skibsingeniør. Han er tidligere ansat i Danmarks Rederiforening, Søværnet og tidligere chef på Danmarks Tekniske Universitets maritime afdeling. Hans Otto Kristensen har specialiseret sig i fremdrift af skibe. Han har sågar udviklet et indeks, der kan måle olieforbruget per sømil alt efter, hvor hurtigt skibet sejler og en masse andre faktorer taget i betragtning.

Det er et indeks, han har fået brug for – endda rigtig meget de senere år, da emnet er blevet brandvarmt og aktuelt for rigtig mange skibe – både færger som store og små tank- og containerskibe. Hans Otto Kristensen har i tidens løb rådgivet de fleste store rederier i Danmark om, hvordan de kan optimere fremdriften på deres skibe.

– At gå ned i fart er oplagt at tage til revision. Men man skal tænke på, at der ligger det i det, at hvis man går meget ned i fart, for eksempel satte farten på Express 1 på det halve, så vil man også i den tid kun transportere det halve. Hvis man skal lave den udregning, skal man huske, at der skal mere sejlads til at sejle samme mængde gods, hvis man går ned i fart. Derudover er skibene også mere sensible for dårligt vejr, hvis man går ned i fart, siger Hans Otto Kristensen.

I korte træk giver den blå kurve udtryk for, hvor meget energi i bølgerne skibet laver. Der skal bruges meget energi på at lave voldsomme bølger. Men når du kommer op på 40-45 knob, bruges der mere energi på at overvinde friktionsmodstanden og mindre på bølgemodstand. For et almindeligt skib er friktionsmodstanden konstant, hvor bølgemodstanden stiger med farten. For et hurtigtskib er det modsat. Bølgemodstanden falder endda rigtig meget på et hurtigsskib. Figur: Hans Otto Kristensen

Hurtigere! Hurtigere!

Da Max Mols skulle bygges, var Hans Otto Kristensen med, og han var sågar med til at testsejle den på Max' første ture. I sit indeks har han nogle regneregler, hvor facit af dem viser den effektive fremdrift af et skib. I indekset skal han tilføje en skib og dets egenskaber. De egenskaber havde han med Max Mols stående på hylden.

Da Max Mols og Express 1 er sammenlignelige færger, betød det, at Hans Otto Kristensen nemt kunne regne på, hvor meget olie man ville spare, hvis man satte farten ned på Express 1.

– Jeg kan fortælle dig, at svaret er overraskende, ringer Hans Otto Kristensen og siger.

– Express 1 må for alt i verden ikke sænke farten mange knob, siger han. Herefter sender han en mail med en graf, der kræver lidt forklaring.

Grafen viser, at jo hurtigere Express 1 sejler, desto mindre olie bruger den. Det lyder ganske ulogisk. Men det er på sin vis helt logisk for en skibsingeniør som Hans Otto Kristensen. Men han forstår godt, at det kan være bøvlet at forstå for en lettere forvirret journalist.

– For hver eneste knob man tager farten af, straffer man sig selv og skibet. Det lyder måske vanvittigt, og folk vil sætte spørgsmålstegn ved konklusionen. Men i den fart færgen sejler nu, betyder det, at bølgemodstanden er rigtig lav, men tager de farten af færgen, så vokser bølgemodstanden. Vi taler om, at indenfor et fartområde på 10 knob vil man fordoble bølgemodstanden, og det vil øge olieforbruget, siger Hans Otto Kristensen.

– Det er derfor jeg elsker mit arbejde. Det er så interessant at arbejde med noget som hydrodynamik.

Graferne er et resultat af Hans Otto Kristensens indeks. Den orange linje viser, at hurtigfærgen skal over et hump omkring 29 knob. Herefter falder olieforbruget, når den stiger i fart. Det sker som følge af den blå linje, i den anden figur, der viser bølgemodstanden. Figur: Hans Otto Kristensen

En ganske særlig konstruktion

Det kan altså være en god idé at sænke farten på færgen, bare ikke hvis det er en hurtigfærge så som Max Mols og Express 1. De er sjovt nok bygget til at sejle hurtigt. På en hurtigfærge er der ikke tale om, at den planer – den gør noget, der minder om. En hurtigfærge skal igennem et bestemt kritisk punkt, hvor modstanden i vandet bliver stor. Det punkt kaldes et ’hump’ i fagsprog. Der er ikke noget dansk ord for det, fortæller Hans Otto Kristensen. Når Express 1 passerer dette ’hump’, falder bølgemodstanden i takt med, at farten stiger.

– Bølger, man laver med et skib, er et udtryk for uudnyttet energi. Al bølgedannelse omkring et skib er et udtryk for spildt energi. Teoretisk set vil det perfekte skib ingen bølger lave. Med en hurtigfærge betyder konstruktionen, at jo højere du kommer op i fart, desto mindre bølger laver man, og det er det, der gør, at skibet skal op i fart for optimal sejlads, siger Hans Otto Kristensen.

Han forklarer, at selv i hans faglige kredse vil der være folk, der studser over, hvordan han kommer frem til den konklusion. Men hos Danske Rederier er de enige i Hans Otto Kristensen konklusion.

– En hurtigfærge er særlig i forhold til brændstofforbrug og CO2-udledning. Den skal op i en vis fart for at mindske modstanden og derved kunne sænke brændstofforbruget. Hvis man eksempelvis reducerer hastigheden med ti procent fra 39 knob til 35 knob, vil brændstofforbruget faktisk være en anelse højere. Der er ikke umiddelbart noget at vinde for en hurtigfærge ved at reducere hastigheden ti procent, siger direktør for Klima, Miljø og Sikkerhed hos Danske Rederier, Maria Skipper Schwenn.

Vil man derfor have mindsket CO2-forbruget på færgerne fra og til Bornholm, som Morten Riis godt kunne tænke sig, skal der en ny type færger til, hvor farten kan sænkes. Det kræver en færge, der følger de normale, fysiske love, hvor mindre fart betyder mindre olieforbrug.

– Vi kalder det slow steaming, og det er en af de ting, rederierne benytter sig af. Mærsks skibe kan sejle 23-25 knob, men i en årgang har de sejlet 18-19 knob for at spare på forbruget. Men nu sker der det, at der er ved at være lidt trængsel med transport af gods, så mon ikke de sejler lidt hurtigere igen, siger Hans Otto Kristensen.

Kan vi konkludere, at det betyder noget for CO2-udslippet, at man reducerer farten på en normal færge?

– Jamen det gør det. Det kan jeg godt sige dig. Det slår igennem lige med det samme normalvis. Men ikke på en hurtigfærge, siger Hans Otto Kristensen.