Ambitiøs musikvideo blev i weekenden optaget i den bornholmske natur

MUSIK

Var man på vandretur i weekenden, risikerede man at vade ind i en musikvideo. Optagelserne til Sandra Elsforts sang "Break the fall" fandt sted ved vandfaldet Stavehøl og i Døndalen, hvor sangerinden og instruktøren havde samlet et større filmhold med dansere, dronefotografer og en barfodet violinist.

Bornholms Tidende havde på forhånd modtaget et tip om optagelserne af musikvideoen fra manden med dronen, Per Frost, der også gør sig som Tidendes kommercielle chef, og vi støder til det 19 mand store crew i Døndalen, hvor de sidste billeder skal i kassen søndag eftermiddag.

Instruktør Jacqueline Landau er ved at forberede de sidste optagelser i skoven, mens Sandra Elsfort og danserne er på vej fra en sen frokost. Hun og et par fotografer går rundt og sonderer skråningerne for at finde det rette sted til scenerne.

Da hun kommer ned til parkeringspladsen, spørger jeg hende, hvorfor de er draget til bornholmske vandfald - og om det mon skyldes et kækt ordspil?

– Selvfølgelig tænker man fall og vandfald, men det var faktisk ikke dét, der gjorde det, forklarer instruktøren.

– Et vandfald har en rensende effekt, det er ligesom det abnorme. Naturen er eventyrlig, og med et vandfald kan du både være i en drømmeverden og i den realistiske verden, fortæller Jacqueline Landau.

– Så jeg tænkte: hvordan får jeg mulighed for at filme et vandfald? Det er en måned siden, vi har corona, og alt er lukket? Jeg slog "vandfald i Danmark" op, selv om jeg tænkte, at det måske var lidt åndssvagt. Jeg anede ikke, at der var vandfald herovre. Og da jeg så vandfaldene og naturen, tænkte jeg bare "wooow, vi skal til Bornholm."

Violinist på klipperne

Som tænkt, så gjort. Nogle få uger senere er et hold samlet, og med Sandvig som base skal der optages omkring et par minutters video i naturen. Forud for de sidste scener virker forventningerne til at være indfriet.

– Vi har lavet de flotteste drømmebilleder. Sandra går rundt nede i kulden, og vi har en violinist siddende på en klippetop nede ved vandfaldet. Hun spiller violin, mens hun går rundt nede i vandfaldet. Det bliver virkelig smukt. På en eller anden måde har Stavehol – Stavehøl? hvordan udtaler du det? (fotografen leverer den rette udtalelse) – vandfaldet noget Ringenes Herre over sig, forklarer hun malerisk og fremhæver de mosbegroede, stejle klipper og vandets rislen.

På grund af begejstringen over Stavehøl og Kobbeå besluttede filmholdet at ændre produktionsplanen og lave nogle ekstra optagelser med dansere ved vandfaldet. For hovedpersonen, der under de fleste optagelser er i centrum af linsen, har vandscenerne været en helt særlig oplevelse.

– At stå nede i vandet med waders på i halvanden time, hvor det var sindssygt koldt, var så meget det værd, fortæller Sandra Elsfort, da hun dukker op ved indgangen til Døndalen i fuld popstjerne-makeup og en tyk vinterfrakke.

– Det har været koldt, men i går havde vi vejret med os. Bornholm har jo en særlig charme, og det er derfor, vi har valgt Bornholm. Der er så mange små steder, man ikke kan finde andre steder. Den natur og sanselighed taler ind i sangen.

Instruktær Jacqueline Landau (tv.) og sanger Sandra Elfort (th.). Foto: Jens-Erik Larsen

Klimaforandringer i hovedet

Balladen kredser om emner som bæredygtighed og sammenhold, forklarer hun, og den har været længe undervejs.

– Den er skrevet, før corona ramte, hvor vi havde hovedet inde i klimaforandringerne, fortæller Sandra Elsfort, der er mest kendt fra musical- og teaterscenerne.

Hun hørte et stykke musik, som inspirerede hende. Følelsen satte gang i mange tanker om, hvad vi hver især kan gøre, forklarer hun.

– Både for at være mere miljøbevidste, men også være der mere for hinanden. Omkvædet kom til mig: I don't wanna be somebody who doesn't care. Jeg vil virkelig gerne gøre noget, og man har behov for at finde den her viljestyrke i en kritisk tid, siger den 31-årige solist.

De sidste ord og linjer faldt på plads, da sangskriveren Marcus Winther-John trådte til som medskriver, og yderligere nogle måneder gik der med at producere sangen.

– Sangen blev færdig i december og udgivet i januar, så det tog faktisk et år. Så der har været lagt rigtig mange tanker i, hvordan den skulle udformes, både med instrumenter og det hele.

Og nu skal endnu et lag føjes til nummeret med musikvideoen.

– Netop i den her tid, hvor man ikke kan gå i teatret, hvor er det man går hen for at finde det visuelle? Man går på Youtube eller tv. Musikvideoer kan man se for at få – hvordan siger man det? – en højere følelse af et budskab. Det var noget, som jeg vidste, at jeg skulle med den her sang. Egentlig var tanken, at det bare skulle være med mig ude i en park, men jeg havde det sådan: "nej, der skal mere til", siger hun, netop som vi ankommer til den udsete location.

Ud af byen

Når man ser størrelsen på holdet, der står bag videoen, forstår man, hvorfor det er de færreste sange, der får en visuel side. At en forholdsvist ukendt musiker kan lykkes med at samle så stort et hold, skyldes at mange deltager frivilligt.

Der har været langt mellem opgaverne for mange musik- og filmfolk på det seneste, og derfor er de fleste stillet op uden at skulle have det sædvanlige honorar for opgaven. I alt skal der ifølge instruktøren 60 personer ind over videoen, og kun en tredjedel er med i Døndalen, hvor alle mand er ved at være på plads.

– Her skal vi have en scene, hvor hun løber væk, for hun starter inde i en by, København. Og så kommer hun ud i den drømmende natur, som vi et eller andet sted alle drømmer om, siger instruktøren og beskriver, at hun undervejs får følgeskab af nogle dansere.

I første take er sangerinden alene i fokus. Hun har lagt jakken, men der opstår et lille problem, fordi hun stadig har waders på. En af danserne sendes af sted efter løbesko, og fem minutter efter tager Jacqueline Landau ordet.

– Okay, klar til optagelse.

Foto: Jens-Erik Larsen

Sandra Elsfort sætter i løb en meter fra stien, hvor en fotograf piler af sted med et steady cam, der giver rolige billeder. Hovedfotografen Andrew Grant-Christensen styrer kameraets fokus og eksponering fra en separat skærm, mens instruktøren følger med på en monitor.

– Sandra, du må ikke holde kjolen. Det kommer til at virke helt absurd, konkluderer hun.

Der efterlyses knappenåle eller gaffatape, og et par minutter senere er problemet løst. De næste optagelser tilfredsstiller Jacqueline Landau, og hun hidkalder violinisten og danserne til næste scene.

Ja til sko

Violinisten, som lørdag stod i bare tæer på klipperne ved Stavehøl, smider fodtøjet, men det behøver hun ikke.

– Du må godt få sko, lyder det fra instruktøren. 

Tidendes fotograf stiller sig for enden af løbeturen og skyder de billeder, vi skal bruge. Per Frost og sønnen Kevin, der har et almindeligt kamera med, kigger på fra sidelinjen, for dronen skal først i luften i en af de næste scener. For den eneste lokale repræsentant i filmholdet har det på flere planer været en oplevelse at være med. Ikke bare har crewets professionalisme og hårdhed i kulden imponeret ham, han har samtidig fået øjnene op for Stavehøl og Kobbeåen, som han ikke havde besøgt før. På den måde rammer instruktør Jacquline Landaus beskrivelse af stedet ikke kun gæster fra København:

– Det gemmer på virkelig mange smukke hemmeligheder.

Optagelserne i København skal foretages i maj, og derefter vil man kunne finde musikvideoen på Youtube, hvor "Break the fall" indtil videre er blevet afspillet over 28.000 gange.

Sangens omkvæd

I don't wanna be somebody who doesn't care

No, I don't wanna be somebody who's not even there

Day after day on and on

Just one thing can save us all

Only love - can break the fall