Mange huse holder prisen

Mange huse holder prisen
Arkivfoto
NYHED | 2. MAR 2023 • 11:00
Henrik Nielsen
Journalist
NYHED
2. MAR 2023 • 11:00

På landsplan vælger knap fire ud af ti hussælgere at sænke udbudsprisen for at gøre boligen mere attraktiv for potentielle boligkøbere. På Bornholm er det dog kun godt to ud af ti sælgere, som sætter prisen ned. Det viser en ny opgørelse fra Boligsiden, der angiver andelen af boliger til salg med en reduceret udbudspris.

– Viljen til at ændre i udbudsprisen viser, at sælgerne er omstillingsparate og klar til at tune ind på det prisleje, der matcher købernes muligheder. Dermed er der også fortsat god mulighed for et salg. Det bekræfter Boligsidens seneste ugetal, som viser, at hushandlen i den seneste tid har ligget meget tæt på gennemsnittet fra årene før corona, siger boligøkonom og kommunikationsdirektør Birgit Daetz hos Boligsiden i en pressemeddelelse.

Her på Bornholm har 23 procent af udbudte de villaer og rækkehuse fået nedsat udbudsprisen. Det gør Bornholm til landsdel, hvor den laveste andel af boligerne bliver sat ned i pris. I hele landet er det 38 procent, og Københavns omegn topper med 46 procent.