Denne frygt ligger imidlertid bag salmistens glæde ved Guds hus. Han er ud af et folk, hvis historie vidner om Guds kompromisløse dom over menneskers afgudsdyrkelse og modstand mod Gud. Eksemplerne er mange: Sodoma og Gomorra, Egypten ved israelitternes udfrielse, kana'anæerne ved israelitternes erobring af Kana'an, Israel i dommertiden. Hvordan tør jeg driste mig til at trænge ind i Guds hus? Han er den Hellige, den højt ophøjede, de himmelske hærskarers Herre!
Når kirker står tomme, er det sjældent på grund af gudsfrygt. Snarere er det på grund af mangel på gudsfrygt.
Trods det at vi som syndige mennesker har grund til at frygte Gud, kender salmisten vejen ind i Guds hus, og han minder Gud om den: "Se til vort skjold, Gud, se på din salvedes ansigt!"
Salmisten har vel haft kongen og præsten i tankerne. De var salvet og indviet til at repræsentere folket over for Gud, og folket kunne dække sig bag dem og deres tjeneste. Vi må tænke på Jesus Kristus, Guds salvede. Han er vores skjold, indviet til at repræsentere os over for Gud. Bag ham og hans forsonertjeneste kan vi dække os.