Det, vi hører om i denne lignelse, angår tiden inden Jesu genkomst. Hans genkomst beskrives i lignelsen som høsten, hvor ukrudtet og hveden skilles. Ukrudtet bliver brændt, og hveden samles i laden.
Lignelsen beskriver altså situationen for os, der har Jesus som Herre, og som lever i gudsriget. Marken, sæden sås i, er et billede på os, sæden er et billede på Guds ord. Ligesom manden såede god sæd i sin mark, sådan har Gud ladet sit gode ord om Jesus, nåden og retfærdigheden blive forkyndt for os. Ligesom sæden spirer og gror, sådan virker Guds ord i os, forandrer os og afføder kærlighed, håb og tro.
Men hvor Gud er på færde, er også hans fjende, Djævelen, på færde. Vi sad på et tidspunkt i bestyrelsen for en menighed og undrede os over, at der var så mange omstændigheder, der syntes at modarbejde et nyt menighedsinitiativ, vi havde sat i værk. Da var der én i bestyrelsen, som sagde: "Mon ikke Djævelen arbejder hårdest der, hvor Guds Ånd er mest på færde?" Jo, sådan er det.
Derfor skal vi også forvente, at når vi lytter til Guds ord, elsker vores medmenneske og er med til at sprede evangeliet, vil vi møde langt større fristelse, modvilje og indre kamp. Det er Djævelen, der spreder sin ukrudt i vrede over gudsrigets vækst.