Barnets vilkår

Fredag. Under et besøg i Israel sad jeg med min datter over for Grædemuren. Hun var dengang fem år og træt, efter at vi havde gået ned ad Oliebjerget og ad Via Dolorosa. Derfor forsøgte jeg at beskæftige hende ved at sidde og tegne lidt. Det var imidlertid en lørdag, en sabbat, og tilmed under jødernes løvhyttefest. Efter kort tid kom en ortodoks jøde hen til mig og bad mig lade være med at skrive på en helligdag. I respekt for deres religion lagde vi naturligvis tegnesagerne væk.

Situationen illustrerede for mig, hvor stor en gave det er, at Jesus har løskøbt os fra loven. Der findes utallige mennesker i denne verden, som lever deres liv efter regler, traditioner og restriktioner, som udelukkende har til hensigt at holde dem på god fod med Gud. Jødernes sabbatsregler, muslimernes tørklæder og hinduernes offeraltre. Alle er de et udtryk for en angst for, hvor jeg står i forhold til Gud, hvis jeg bryder det foreskrevne.

Vi var vitterlig forpligtede til at gøre os den allerstørste umage med disse ting, hvis det ikke var på grund af Jesus. Han er kommet for at give os et andet forhold til Gud. Han, som var født af Gud i evighed, blev født af en kvinde i tiden. Det gjorde han, for at vi, der er født af en kvinde, skal genfødes ved Guds Ånd til at blive Guds børn. Som mennesker er vi underlagt lovens forbandelse og i uvished og angst om Guds sind over for os. Som nogle, der i kraft af Jesus er blevet børn af Gud, får vi lov at kalde Gud for far og at have barnets trygge og frie forhold til Gud.

Da kan en far, der tegner med sit barn, blive et billede på vores frihed og barnevilkår i Jesus.

Gal 4,4-7