Det er formentlig for at gøre plads til hurtigfærgen Express 1, der ifølge Marinetraffic.com har ankomst til Rønne klokken 18.30 og klokken 15.30 befinder sig i Østersøen syd for Ystad.
I den forbindelse kan man nu se skaderne, efter færgen ramte en læmole i Rønne Havn mandag aften ved 20.30-tiden.
En midlertidig reparation har også været i gang for at gøre færgen klar til sejlads til Fayard-værftet i Munkebo på Fyn, og billederne viser angiveligt også den midlertidige reparation. Den skal godkendes af klassifikationsselskabet DNV. Det vides endnu ikke, hvornår færgen sejler afsted.
Fredag var der stadig gang i svejsearbejdet, viser en video fra stedet.