Også hvis man anskaffer sig abonnementet Øresund Go, er broafgiften ifølge Sydsvenskan den dyreste i verden på de første fem ture. Cirka 80 procent har ifølge avisen rabat i form af Go eller pendlerkort.
På andenpladsen over de dyreste broer i bil kommer dobbeltbroerne mellem Kobe og Naruto i Japan, Confederation Bridge i Canada er treer og på fjerdepladsen er Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland.
Linus Eriksson, der er administrerende direktør for driftsselskabet Øresundsbron, forklarer de høje priser med, at det er brugerne, der betaler for broen.
– Vi har ikke brugt en eneste skattekrone for at betale for denne bro. Og indtil videre har vi stadig en gæld at betale tilbage, siger Eriksson.
Øresundsbroen blev etableret med en anlægssum på 14,8 milliarder kroner i 1990-priser via den såkaldte statsgarantimodel. Lånene betales tilbage af brugere på anlæggene.