Det var en ny oplevelse for Pernille Svendsen at komme ud og ind samme vej som bilerne.
– Det er første gang jeg har været gående ombord på den måde, og jeg rejser over hveranden weekend, siger rønneboen, der tog et billede af de gående passagerer på rampen kort efter ankomst til Ystad.
Pernille Svendsen vurderer, at der var 150-200 gående passagerer, der måtte gå den samme omvej for at komme af og på færgen i Ystad.
– Der holdt i hvert fald to shuttlebusser på parkeringspladsen med gående passagerer, de blev ved med at komme op, siger hun.
Landgangen i Rønne var også påvirket af den høje vandstand.