Frustreret pendler om flystop: Det kan koste mig penge
Martin Forsbom arbejder freelance, så der er ingen løn, hvis han ikke kan rejse.
Martin Forsbom bor på Bornholm, men pendler på ugentligt basis – og på den baggrund er arbejdsnedlæggelsen i Bornholms Lufthavn, som hindrer flytrafikken, en kæp i hjulet for ham.
– Jeg flyver normalt over tirsdag og retur igen fredag, siger han.
– Jeg arbejder med lys og er freelancer, og de fleste opgaver ligger i København, så det er der, jeg får til mit rugbrød, kan man sige. Men mit problem som freelancer er jo, at hvis ikke jeg arbejder, tjener jeg ikke nogen penge, så det er vigtigt for mig at komme over. Nu bliver jeg så nødt til at tage færgen, og det giver dels ekstra rejsetid, og så oplever man jo også til tider, at der kan være problemer i forhold til vejret.
– Grundlæggende synes jeg, at det er frustrerende med den konflikt i lufthavnen, som man jo heller ikke rigtig kan finde hoved og hale i. Specielt i forhold til det her med trusler og chikane, som nogen siger, der har været mod personer, som skulle bemande nødberedskabet, siger Martin Forsbom.
Det korte af det lange er, at du ikke kan komme af sted, som du havde regnet med?
– Ja. Min tid hjemme hos familien bliver reduceret. Nu bliver jeg nødt til at tage af sted dagen før, jeg normalt ville rejse, og jeg kommer også senere hjem fredag, og måske først lørdag.
For dyrt
Hvad skal man gøre, synes du? Det lyder som en anke mod dem, der nedlægger arbejdet?
– Ja, altså, jeg kan jo godt forstå, de reagerer, hvis de ikke er blevet hørt. Men jeg er ked af, at det er kommet så vidt, Bornholm er jo virkelig afhængig af både fly- og færgetransporten. Hvilket de nok også godt ved. Og set fra mit og sikkert andres synspunkt er det bare ekstra belastende, når man ikke tjener penge, hvis ikke man kan komme på arbejde, siger Martin Forsbom.
– Nu må jeg så tage en færge mandag aften, for ellers kan jeg ikke nå frem i tide tirsdag. Jeg tager bussen, for med bil på færgen, bro, parkering og så videre bliver det alt for dyrt.
NYT JOB
MEST LÆSTE

Te betronijns
Når man får noget ‘te betronijn(s)’, så får man det på kredit. I Bornholmsk Ordbog illustreres udtrykket blandt andet med følgende citat: ‘Hajn ræstar ju ejnhillu alt, så vi torr væl foie lâ’jn få mera te betronijngs’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration