Medarbejdere afviser: Ingen er blevet mobbet, chikaneret eller truet

NYHED | ABONNENT | 29. AUG 2022 • 07:48
Henrik Nielsen
Journalist
NYHED | ABONNENT
29. AUG 2022 • 07:48

Medarbejdere i Bornholms Lufthavn afviser at have mobbet, truet eller chikaneret de personer, som skulle bemande det planlagte nødberedskab i Bornholms Lufthavn.

Der er ingen, der har truet nogen, lyder meldingen fra tillidsrepræsentant Christina Lintrup på vegne af de medarbejdere, som har nedlagt arbejdet i Bornholms Lufthavn. Det var ellers den melding, kommerciel direktør Robert Rungholm hos flyselskabet DAT siger, han fik af lufthavnen her til morgen.

– Medarbejderne tager skarpt afstand fra de udtalelser og postulater, som Rungholm fremkommer med. De har absolut ingen gang på jorden. Samtidig vil medarbejderne på det kraftigste understrege, at der absolut ikke er nogen, der er blevet mobbet, chikaneret eller truet, siger Christina Lintrup til Tidende.

Her til morgen fortalte Robert Rungholm også, at medarbejderne, der har nedlagt arbejdet, var til stede i lufthavnen i civilt tøj. Lørdag gennemførte de en blokade ved sikkerhedskontrollen, som i sidste ende førte til, at lufthavnen var lukket hele weekenden. Adspurgt, om de var til stede for at lave blokade igen i dag, svarer Christina Lintrup:

– Medarbejderne har på ingen måde lavet blokade.

I weekendens løb har der været tale om, at sagen formentlig ender i Arbejdsretten. Det samme sagde Robert Rungholm, da Tidende besøgte DAT’s kontor i lufthavnen her til morgen.

– Vi afventer, lyder Christina Lintrup eneste kommentar til en mulig tur i Arbejdsretten.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT