– Der er et opkald til vores driftskontor, som forsøger at få fat i chaufføren - men det lykkedes først, da bussen stoppede i CPH, og der var det for sent at vende bussen. Herefter kommer der naturligt stor travlhed på telefonen fra de efterladte buspassagerer, og så får vores driftscenter beklageligvis ikke ringet tilbage på den første henvendelse, skriver kommunikationschefen.
Han konstaterer også, at passagererne ikke har ret til nogen form for erstatning.
– Vi og for så vidt også passagererne har brug for et regelsæt at forholde sig til, når der som her sker noget uventet. Derfor er mulighederne for kompensation ved forsinkelser også, som reglerne foreskriver. I dette tilfælde er det EU-forordning 181/2011, som dækker fjernbustrafik. Bornholms Expressens rute er dog noget kortere, end hvad forordningen dækker, men vi følger dog som udgangspunkt forordningen. I denne situation, hvor selve bussen faktisk kører til tiden og ikke er forsinket, er forordningen ikke så relevant. Men da vi åbenlyst i flere instanser forkludrer denne afgang og forsinker folk i fire timer, så kan alle, som skulle have været med denne afgang, skrive til kundeservice - så refunderer vi deres billet og sender dem en fribillet til en anden gang.
Hvad de 67 danske kroner til en tur i restauranten angår, er der ikke mening, man skal gå ombord i buffeten.
– Omkring voucher, så er meningen, at den skal dække købet af en snack og noget at drikke - og altså ikke som sådan et beløb, som skal dække et aftensmåltid, skriver Jesper Maack.