Bornholmslinjen skal testes af uvildige eksperter

Landevejsprincippet er punkteret, og Bornholmslinjen skal overholde kontrakten.

Nej. Det er ikke ok, at Hammershus og Povl Anker bliver i havnen, hvis det blæser over 18 meter i sekundet. Sådan lyder Trafikkontaktrådets konklusion efter et møde tirsdag eftermiddag.

– Vi forudsætter, at kontrakten bliver overholdt, siger rådets formand, Jacob Trøst.

Kontrakten siger, at færgerne skal kunne sejle i en vindstyrke på op til 23 meter i sekundet, men Bornholmslinjen har på baggrund af simulationer meldt ud, det ikke længere er sikkert at anløbe Rønne Havn med de to langsomme færger, hvis middelvinden er over 18 meter i sekundet fra vest og nordvest.

Rederiet har dog kun fået foretaget tests med præcis samme anløb, og det har selv betalt for testen. Derfor vil Trafikkontaktrådet have kigget på alternative anløbsmuligheder med andre briller.

– Der er vi blevet enige om, at vi ønsker en uvildig rapport, hvor alle relevante aktører er inddraget, og hvor alle mulige scenarier er indtænkt i forhold til besejlingen af Rønne Havn, siger Trøst.

Bornholmslinjen foreslog i tirsdagens avis, at den gerne vil stille sin egen simulator til rådighed for nogle nye tests. Men hvorvidt det i Trafikkontaktrådets øjne vil være objektivt nok, er endnu ikke afgjort.

Hvad synes I om Bornholmslinjens forslag med at bruge deres simulator?

– Det har vi ikke taget stilling til. Det er ikke op til os at afgøre, hvad der er uvildigt, siger Jacob Trøst.

Dyr landevej på bølgerne

Trafikkontaktrådet havde også et andet større punkt på deres dagsorden. En Cowi-rapport har kigget lidt på landevejsprincippet, og hvorvidt Bornholmslinjens priser lever op til det. Og det ser ikke alt for godt ud.

Landevejsprincippet betyder helt overordnet, at alle borgere i Danmark, uanset hvor de bor, skal have samme udgifter for at rejse en bestemt strækning. Med andre ord: En kørt kilometer på Bornholm skal koste det samme som en kørt kilometer på Sjælland eller i Jylland. Det gælder også kilometeren til og fra Bornholm, hvilket i sagens natur her skal opgøres i færgebilletpris. Princippet blev især indført for at sikre, at øboere uden broer ikke skal betale væsentligt mere for transport end folk på fastlandet og brofaste øer. Det handler altså om ligestilling i transportpriser, så man ikke bliver økonomisk straffet for at bo på en ø. På grund af statens kontrakt med Bornholmslinjen og det årlige trecifrede milliontilskud til rederiet skulle Bornholm i teorien også være omfattet af landevejsprincippet, men i praksis er virkeligheden en anden.

– Vi har fået en uddybning af landevejsprincippet, og hvad der ligger til grund for Bornholmslinjens og Transportministeriets udregninger. Vi må bare konkludere, at Bornholm ikke har et landevejsprincip, for priserne er styret af en kontrakt, siger Jacob Trøst.

Dynamisk er uklart

Kontrakten mellem Transportministeriet og Bornholmslinjen angiver nemlig ikke, hvor billigt bornholmere kan være sikre på at kunne komme fra og til Bornholm.

– De dynamiske priser gør det svært gennemskueligt. Hvis der er nogen, der har en fleksibilitet, kan de finde billige billetter, men det er samtidig vanskeligt at gennemskue, hvornår man kan få de billige billetter, siger Jacob Trøst.

Det forhold vil han og rådets medlemmer til livs, hvilket de vil gøre klart for transportministeren.

– Det er også noget, vi skal tage med til næste færgeudbud. Politisk må vi arbejde for, at vi bliver trafikalt ligestillet med de kommuner, der kan transportere sig på asfalt mellem hinanden, siger Jacob Trøst.