I jollelauget kommer folk for bådene, men de bliver for samværet

FORENINGSLIV

– Gennemsnitsalderen, den er jo høj, siger Flemming Vesth.

– Hvad var det nu, du regnede den ud til? spørger Michael Hein Løvgren.

– Jamen, den er vel omkring 60 år efterhånden, lyder svaret fra Flemming Vesth, formand for Sønder Hamme Jollelaug, hvor Michael Hein Løvgren er bogholder.

De to sidder foran Bornholms Tidendes udsendte i klubhuset til Sønder Hamme Jollelaug. Eller er det Nexø Jollehavn? Og der er vist også noget med, at det hedder Søbækken?

– Jeg kan godt forstå, du er forvirret, men det er en del af planen snart at finde en afklaring på navnet, siger Michael Hein Løvgren.

Han uddyber, at Sønder Hamme Jollelaug er det officielle navn, der står i foreningens vedtægter. Selve jollehavnen er ejet af Nexø Havn, som nogle gange anvender navnet Nexø Jollehavn. Internt blandt medlemmer kaldes jollehavnen også bare for Søbækken, efter vejen den ligger på.

– Y-bommene er vores førsteprioritet i udviklingsplanen. Det første og vigtigste projekt. For det er trods alt en havn. Og dem, vi gerne vil have ind i jollelauget, er folk, der har både. Vi vil ikke fungere som socialinstitution alene. Det skal være socialinstitution plus bådeejere. – Michael Hein Løvgren, bogholder i Sønder Hamme Jollelaug

Vil være bedst på Østbornholm

Navneforvirringen er dog ikke den største udfordring. Jollelauget vil gerne have flere nye medlemmer, som samtidig gerne må sænke aldersgennemsnittet væsentligt.

– Vi har jo en del ældre fiskere, siger Flemming Vesth.

Drømmescenariet ville således være, at de helt unge melder sig ind i klubben, men formanden og bogholderen ved, at det på forhånd er en kamp op ad bakke, da mange unge flytter fra Nexø. Derfor har de sporet sig ind på et mere realistisk håb om at få flere af Østbornholms børnefamilier ind i foreningen.

– De kunne godt bruge en båd, så de kan sejle op og ned ad kysten. De kunne sejle til Balka og bade eller nordpå og nyde klipperne og naturen fra havsiden, lyder det fra Michael Hein Løvgren.

Men det er bornholmere i bred forstand, som jollelauget er interesseret i, understreger bogholderen.

– Både dem, som er født og opvokset på øen, tilflytterne og dem, som kommer på øen jævnligt, måske fordi de ejer et sommerhus eller en helårsbolig.

Alt det kræver en plan, og sådan én har bestyrelsen i Sønder Hammer Jollelaug vedtaget. I den er målsætningen klar.

– Vi vil gøre havnen til den bedste, mindre fritidsbådehavn på Østbornholm.

Nu skal det ikke forstås sådan, at Sønder Hammer Jollelaug bløder medlemmer og penge. For sådan hænger det slet ikke sammen, understreger de to mænd i laugets klubhus.

– Vi kan godt prale af, at vi har en bundsollid økonomi. Men det koster også mange penge at drive sådan en havn her, siger Michael Hein Løvgren.

Medlemstallet er også stabilt. På nuværende tidspunkt er 44 ud af jollehavnens 72 bådepladser udlejet. Faktisk er medlemskurven ifølge bogholderen svagt stigende, men det må gerne blive bedre. Derfor har jollelauget udtænkt sin nye udviklingsplan, hvor de allerede er godt i gang med at indfri førsteprioriteten.

Allerede før solen er stået op sidder de første medlemmer af jollelauget klar med kaffen i foreningens klubhus. Klar til at tage ud og fiske eller høre om andre har fået noget i nettet. Foto: Jacob Jepsen

Bedre fortøjning

På bunden af Nexø Jollehavn ligger en stor jernkæde, hvorfra mindre kæder løber hen til de forskellige bådepladser. Dér har den nuværende kæde ligget i 16 år, og det er ikke den bedste løsning til bådfortøjning, siger Flemming Vesth.

Foruden at kæden langsomt ruster op, er det besværligt for bådfolkene at skulle fiske efter en jernkæde for at fortøjre sin båd. Og så er bådene heller ikke særlig solidt fortøjret, men rokker i takt med bølgegangen og vindens blæsen.

Den næstbedste løsning vil være nedbankede pæle – også kaldet duc d'albe. Men det er stort set umuligt at banke noget som helst i jollehavnens hårde granitbund.

Derfor har jolleforeningen valgt den sidste og bedste løsning, da den sikrer den mest faste fortøjning. Det drejer sig om de såkaldte Y-bomme.

– I stedet for, at bådene bevæger sig frem og tilbage, hejser de sig op og ned, siger Flemming Vesth.

– Y-bommene er vores førsteprioritet i udviklingsplanen. Det første og vigtigste projekt. For det er trods alt en havn. Og dem, vi gerne vil have ind i jollelauget, er folk, der har både. Vi vil ikke fungere som socialinstitution alene. Det skal være socialinstitution plus bådeejere.

Til en start har jollehavnen investeret i fem y-bomme, der koster 6000 kroner stykket. Men målet er, at alle havnens 72 bådpladser skal være udstyret med en y-bom. Derfor har Sønder Hammer Jollelaug tænk sig at søge fondsmidler til resten.

Vil være mere synlig

Blandt jollelaugets andre delmål er, at de skal have en ny hjemmeside og opbygge en tilstedeværelse på de sociale medier, særligt på Facebook.

For ifølge formanden og bogholderen handler det egentlig ikke om, at de skal forbedre jollehavnen som sådan – bortset fra at indføre y-bomme. Havnen ejer allerede en række faciltieter, som medlemmerne benytter flittigt. Udover et klubhus er der et opvarmet værksted med udsugning, hvor man kan reparere på sin båd hele året, ligesom foreningen fik et nyt spil og spilhus sidste år til sin ophalerplads.

– Og så er der jo en lækker natur rundt omkring. Fuglereservat på den ene side, klipper på den anden, siger Flemming Vesth.

Men alle faciliteterne betyder intet uden medlemmerne, og det er netop hyggen i jollelauget, som foreningen ønsker at promovere.

– Der er et stort, socialt samvær hernede, og det vil vi gerne udbygge, siger Michael Hein Løvgren.

Før coronarestriktionerne kredsede det sociale samvær omkring klubhuset, der er medlemmernes store samlingspunkt. Her bliver der fra tidlig morgen til sen aften på alle ugens dage snakket stort og småt om alt mellem himmel og jord. Men mest om fiskeri og både.

– Én kan have et problem med sin motor, og så kan han spørge, om andre har oplevet noget lignende, eller om vi andre kan anbefale en god mekaniker, fortæller Flemming Vesth.

Nexø Jollehavn er ejet af Nexø Havn A/S, men administeres fuldt ud af foreningen Sønder Hammer Jollelaug. Foto: Jens-Erik Larsen

Michael Hein Løvgren tilføjer:

– Hvis du er helt grøn, for eksempel på fiskeriet, som jeg er, så har du en masse folk omkring dig med en livslang viden om fiskeriet, og de kan svare på alle dine spørgsmål.

Medlemmerne elsker også at få noget mellem hænderne gennem fælles projekter. Det gjaldt for eksempel da y-bommene skulle monteres, eller da det nye spil og spilhus skulle laves.

– Vores medlemmer har jo forskellige baggrunde og kan noget forskelligt. Så folk melder sig til disse aktiviteter. Og det bidrager igen til det sociale samvær. At vi har noget, vi kan lave sammen, siger Michael Hein Løvgren.

Festerne kommer igen

De fleste af medlemmerne er mænd, men nogle af deres koner kommer også i klubben. Både formand og bogholderen understreger, at de meget gerne vil have flere kvindelige medlemmer.

– De er velkomne, siger Flemming Vesth.

Medlemmer af Sønder Hamme Jollelaug betaler 600 kroner i året i kontigent, 2000 for en båd- og landplads plus forsikringer, der gennem foreningen kan fås for omkring 250 kroner om året.

– Vi kræver op så foreningen har en fornuftig økonomi, men heller ikke mere. Det er det samme med vores salgsautomat, som koster otte kroner. Vi kunne hæve den til 10-12 kroner, men folk skal ikke blive ruineret af at komme her, siger bogholderen Michael Hein Løvgren.

Han er tilflytter og for ham, har jollelauget været en god måde at blive en del af lokalsamfundet på.

– Det gør, at når jeg handler i Netto, møder jeg hver gang omkring fem mennesker, jeg kender.

Han ser frem til den dag, hvor vi omtaler coronaepidemien i datid og tingene kan vende tilbage til normalen – også i jollelauget.

– Før corona havde vi nogle rigtig gode fester, arbejdsdage, ålegilde og den slags ting. Det skal vi have igen. Forhåbentlig allerede til sommer.