Sæsonen er slut: En livreddende aktion i år
Trygfondens livreddere har pakket tårnene og udstyret væk.
På en blæsende og overskyet dag med temperaturer et pænt stykke under 20 grader er det ikke svært at forestille sig, at sommeren er ved at være slut, og for Trygfondens livreddere er den allerede ovre, i hvert fald den del med at redde og assistere badegæster på landets strande.
Fra den 28. juni til den 21. august var de til stede i tårnene på strandene i Sandvig og på Balka, og det blev til en enkelt livreddende aktion, hvor en blødende surfer blev hjulpet i land og fik forbundet to dybe sår i hovedet. Det skete på Balka den 24. juli.
På dagen råbte og vinkede en person uden for livreddernes primære zone efter hjælp. Ved siden af lå der en person på et surfbræt, og da livredderen nåede ud til dem, blev det tydeligt, at manden var kommet til skade. Han havde en masse blod i ansigtet, og han fortalte, at han havde fået surfbrættets mast i hovedet. Da han var hjulpet ind på land, fik livredderne stoppet blødningerne fra to dybe sår i hovedet, og de ydede psykisk førstehjælp til både surferen og hans pårørende, indtil ambulancen kom. Derudover bød sommeren på førstehjælpsaktioner, forebyggende aktioner og oplysende indsatser.
Har man stadig lyst til en tur i Østersøen, lyder opfordringen fra kystlivredningschef Anders Myrhøj i Trygfonden Kystlivredning, at man bør følge baderådene, være ekstra opmærksom og altid bade flere sammen, så man kan holde øje med og hjælpe hinanden.
Aktioner i år
Sandvig
• 0 livreddende aktioner
• 29 førstehjælpsaktioner
• 75 forebyggende aktioner
• 1.790 oplysende indsatser
Balka
• 1 livreddende aktion
• 26 førstehjælpsaktioner
• 163 forebyggende aktioner
• 2.791 oplysende indsatser
MEST LÆSTE


Rættframmer
Hvis man er ‘rættframmer’, er man ligefrem.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration